![]() |
Die Schnellboot-Seite ----- S-Både-- -Tender - Forskelligt ----- Gæstebog |
||||||||
S-Både i Krigsmarinen | |||||||||
|
S-Både i Krigsmarinen 1935 - 1945 Reichsmarinen blev omdøbt i Kriegsmarine den 12.06.1935. Den havde til det tidspunkt til dens rådighed S-bådene "S 1" til "S 8", som var sammensluttet i den 1. Schnellboothalbflottille. Begleitschiff "Tsingtau" hørte også dertil.
Bådene af den 1933 ordrede serie "S 9" til "S 13" blev indført i flåden til december 1935. Den 12.06.1935 blev „S 9“ inført i flåden og enheden døbt om i 1. Schnellbootflottille (1.SFltl).
Den 10.12.1936 blev de gamle otto-motor-både "S 1" til "S 5" udført af flåden og solgt til den nationalspanske regering. "S 6" (med MAN-dieselmotorer) blev udført af flåden i 1937 og blev også solgt til Spanien. Kommandøren af den 1. SFltl havde dermed bådene "S 7" til "S 14" til sin rådighed. Bådene som løb til i årene 1937 og 1938 blev også understilt den 2. SFltl. Mellem 1935 og udbrudet af den Anden Verdenskrig udførte en 1. SFltl propagandafarter i ind- og udlandet.
Ved opstilningen af den 2. SFltl blev bådene "S 6" til "S 9" og "S 14" til "S 17" givet over til den. Dermed havde kommandøren af 1. SFltl bare bådene "S 10" til "S 13" og "S 18", men han fik enda de efterfølgende både af samme bggeserie fra "S 19".
Kendetegning af Bådene Til fraskilning af båden var bådene indtil udbrud af anden verdenskrig forsynet med deres numre på begge sider i boven (se billede nedenfor). "S 14" und "S 15" med bovnumre og mastkendetegn - Billede: Arkiv O. Erlandsson Yderlige havde bådene af begge flotiller mastkendetegn, vinkler eller dobbelte vinkler åbnet opad eller nedad eller et kryds eller to krydse (se billede ovenpå). Ved nogen flotiller havde bådene under krigen ensartede flotillevåbenskjolde på skrogen under brohuset. I nogen flotiller havde bådene individuele våbenskjolde eller bogstaver til adskilning inden for flotillen. For at være kendetegnet fra luften som egene både havde bådene i forskellige anledninger (Polenfelttog, Weserübung, Barbarossa, Cerberus) gule eller sorte rektangler og til dels hagekorsflaget på dækket eller på brohuset. Ved operationen Cerberus blev dækket malet gult fra spejlen til agterkanten af brohuset og fra boven til forkanten brohuset. Sorte hhv. gule dækmarkeringen af den 1. SFltl for Polenfelttoget - Billede: Walter Koch - Arkiv S. Jung
Dækmarkeringer for Weserübung - Billede: Arkiv Ola Erlandsson
Den 28.09.1939 gav Krigsmarinen ordre til Lürssen-værftet at bygge yderlige 24 S-både, "S 38" til "S 61", deraf kunde otte både blive indført i flåden 1940 og de øvrige 16 både 1941. Under krigen lod Krigsmarinen bygge 148 både ved Fr. Lürssen-Werft , Bremen-Vegesack , 52 både ved Joh. Schlichting-Werft, Swinemünde, 10 ved Gusto-Werft, Schiedam/Holland og 9 ved Danziger Waggonfabrik, Danzig; i alt 219 både. Dertil kom "S 501" - S 5067" og "S 511" (forhenværende italienske MAS-både), "S 601" - "S 604" (forhenværende jugoslaviske Orjen-klassen) og "S 621" - "S 630" (forhenværende italienske MA C.R.D.A.) både taget over af andre søværn, som mindst for nogen tid kom til indsats for Krigsmarinen (se også S-bådstyper af Krigsmarinen). Desuden lod Krigsmarinen bygge 12 LS-både og omruste 36 kystmineudlægningsbåde (KM) til kyst-S-både (KS). Tabene af S-Båds-Styrken beløb sig på:
Den 09.05.1945, den dag af den tyske kapitulation, havde Krigsmarinen 93 både i ni flottiller. Den 10.05.1945 besætningerne af de S-både af de såkaldte "Kurlandflotiller" (1. SFltl, 5. SFltl og 2. S-Skole-Fltl) som befandt sig i Geltinger Bucht trådte en sidste gang i "1. Garnitur blau" an til den sidste højtidelige flagparade. Efter en tale af F.d.S., 'Kommodore Petersen, blev flagene taget ned, kommandotegnene vejede videre. S-Båds-Styrken var stilt ud af tjeneste.
Sidste Mønstring i Geltinger Bucht - Billede: H.F. Nitsche - Kirchspielarchiv Steinberg
I Historisches Marinearchiv ses under https://historisches-marinearchiv.de/projekte/s_boote/beschreibung.php b.a. vita og success-tabeller af bådene. Autoren er FKpt a.D. Urs Heßling.
|