Die Schnellboot-Seite

----- S-Både--   -Tender -     Forskelligt ----- Gæstebog

  S-Både i Krigsmarinen

 

Kontakt

Links S-Båd-Sider 

Links Venner 

Home

Ansvarudlukkelse

Impressum

Databeskyttelse

Litteratur

 

 

 

S-Både i Krigsmarinen 1935 - 1945

 Reichsmarinen blev omdøbt i Kriegsmarine den 12.06.1935. Den havde til det tidspunkt til dens rådighed S-bådene "S 1" til "S 8", som var sammensluttet i den 1. Schnellboothalbflottille. Begleitschiff "Tsingtau" hørte også dertil.

 

 

Bådene af den 1933 ordrede serie "S 9" til "S 13" blev indført i flåden til december 1935. Den 12.06.1935 blev „S 9“ inført i flåden og enheden døbt om i  1. Schnellbootflottille (1.SFltl).



 

Den 10.12.1936 blev de gamle otto-motor-både "S 1" til "S 5" udført af flåden og solgt til den nationalspanske regering. Kommandøren af den 1. SFltl havde dermed bådene "S 7" til "S 14" til sin rådighed. Bådene som løb til i årene 1937 0g 1938 blev også understilt den 2. SFltl.

I den tidelige sommer 1937 gennemførte den 1. SFltl med alle søklare både og Begleitschiff "Tsingtau" en udlandsfart til Norge.

Begleitschiff "Tsingtau" i Sognefjord - Billede: Walter Koch - Arkiv S. Jung

Begleitschiff "Tsingtau" klokken 03.00 i Sognefjord - Billede: Walter Koch - Arkiv S. Jung

Begleitschiff "Tsingtau" i Hardangerfjord - Billede: Walter Koch - Arkiv S. Jung

I juli 1937 sejlte den 1. SFltl og den 1. RFltl op ad Rhein-floden. Farten war en hvervnings-tur for Krigsmarinen.

"S 14" og "S 15" på Rhein-tur - Billede: Arkiv O. Erlandsson

Invitering til Marineaftenen i Koblenz den 20.07.1937 - Billede: Arkiv Ola Erlandsson

S-Boote der 1.SFltl im Hafen von Worms - Foto: Archiv Förderverein 

Om sommeren 1938 førte en videre udlandsfart til Sverige. Derved besøgte de Kalmar (01. - 04.07.28) og Visby (04. - 08.07.38).

1. SFltl løber ind til Kalmar  - Billede: Walter Koch - Arkiv S. Jung

Flotillen foran ångkvarnen i Kalmar - Billede: Arkiv Ola Erlandsson

 Begleitschiff "Tsingtau" i Kalmar  - Billede: Walter Koch - Arkiv S. Jung

Ruinen af St. Karin Kirken i Visby - Billede: Walter Koch - Arkiv S. Jung

Tyske Blåjakker i parken af Visby - Billede: Walter Koch - Arkiv S. Jung

Fire både af 1. SFltl i Flensburg-Mürwik - Billede: Walter Koch - Arkiv S. Jung

Ved opstilningen af den 2. SFltl blev bådene "S 6" til "S 9" og "S 14" til "S 17" givet over til den. Dermed havde kommandøren af 1. SFltl bare bådene "S 10" til "S 13" og "S 18", men han fik enda de efterfølgende både af samme bggeserie fra "S 19".


Den  12.08.1938 blev  den nye 2. SFltl under kommando af Kptlt. Rudolf Petersen stilt op med tilløb af bådene "S 14" til "S 18". Ham understod i begyndelsen  minestrygeren "M 112" som forsyningsskib indtil det oprindeligt for den kinesiske marine bestemte forsyningsskib "Tanga" blev indført i flåden den 21.01.1939. Flotillen fik tildelt bådene "S 6" til "S 9" lige som "S 14" til "S 17". 

Efter tilløb af bådene "S 19" til "S 23" havde Krigsmarinen ved begyndelsen af krigen 15 insatsklare (KB = kriegsbereite) S-både. "S 24" blev indført i flåden ikke før otte dage efter begyndelsen af krigen. "S 25" , "S 30" til "S 33" var under konstruktion hos Lürssen, men kunde kun blive taget over efter begyndelsen af krigen. "S 30" til "S 33" var blevet kontrakteret for Kina men blev beslaglagt ved begyndelsen af krigen og bygget videre for Krigsmarinen.  

Kendetegning af Bådene

Til fraskilning af båden var bådene indtil udbrud af anden verdenskrig forsynet med deres numre på begge sider i boven (se billede nedenfor).

"S 14" und "S 15" med bovnumre og mastkendetegn - Billede: Arkiv O. Erlandsson

Yderlige havde bådene af begge flotiller mastkendetegn, vinkler eller dobbelte vinkler åbnet opad eller nedad eller et kryds eller to krydse (se billede ovenpå).

Ved nogen flotiller havde bådene ensartede flotillevåbenskjolde på skrogen under brohuset. I nogen flotiller havde bådene individuele våbenskjolde eller bogstaver til adskilning inden for flotillen.

For at være kendetegnet fra luften som egene både havde bådene i forskellige anledninger (Polenfelttog, Weserübung, Barbarossa, Cerberus) gule eller sorte rektangler og til dels hagekorsflaget på dækket eller på brohuset. Ved operationen Cerberus blev dækket malet gult fra spejlen til agterkanten af brohuset og fra boven til forkanten brohuset. 

Sorte hhv. gule dækmarkeringen af den 1. SFltl for Polenfelttoget - Billede: Walter Koch - Arkiv S. Jung

 

Dækmarkeringer for Weserübung - Billede: Arkiv Ola Erlandsson

Den 28.09.1939 gav Krigsmarinen ordre til Lürssen-værftet at bygge yderlige 24 S-både, "S 38" til "S 61", deraf kunde otte både blive indført i flåden 1940 og de øvrige 16 både 1941.

Under krigen lod Krigsmarinen bygge 134 både ved Fr. Lürssen-Werft , Bremen-Vegesack , 65 både ved Joh. Schlichting-Werft, Swinemünde, otte ved Gusto-Werft, Schiedam/Holland og ni ved Danziger Waggonfabrik, Danzig; i alt 216 både. 

 

Tabene af  S-Båds-Styrken beløb sig på:

Faldene 767 mand
Sårede 620 mand
Fanger 322 mand
Tabt 140 både

 

Den 09.05.1945, den dag af den tyske kapitulation, havde Krigsmarinen  91 både i ni flottiller. 

Den 11.05.1945 trådte besætningerne af de S-både som befandt sig i Geltinger Bucht en sidste gang i "1. Garnitur blau" an til den sidste højtidelige flagparade. Efter en tale af F.d.S. blev flagene taget ned, kommandotegnene vejede videre.  S-Båds-Styrken var stillet ud af tjeneste.

Sidste Mønstring i Geltinger Bucht - Billede: H.F. Nitsche - Kirchspielarchiv Steinberg