Die Schnellboot-Seite

----- S-Både--   -Tender -     Forskelligt ----- Gæstebog

  S-Både - DDR Volksmarinen

 

Kontakt

Links S-Båd-Sider 

Links Venner 

Home

Ansvarudlukkelse

Impressum

Databeskyttelse

Litteratur

 

 

S-Både i Volksmarinen 1956 - 1990

 

Sovjetunionen (SU) begyndte efter 2. Verdenskrigs ende med oprustning i den Sovjetiske  Besættelseszonen (SBZ), senere kaldt Tyske Demokratiske Republik (Deutsche Demokratischen Republik - DDR).

Fra 1950 blev Hovedadministrationen Søpoliti (Hauptverwaltung Seepolizei) bygget op under ledelse af sovjetiske Officerer. 

Søpolitet blev omdøbt i  Folkepoliti Sø (Volkspolizei-See - VP-See) den 01.07.1952. En del af Søpolitiet blev udstyret som ny del af den Tyske Grænsepoliti og kaldt Grænsepoliti Sø.

VP-See indførte die militære tjenestegrade allerede i høsten 1952, uniformerne blev ændret og nye distinktioner  blev indført. I enden af 1952 havde VP-See alledere en styrke af  8.000 mand.

Med opstillningen af Volksarmee (NVA) den 01.03.1956 med ministeriet i  Strausberg blev tre delstridskræfter Land, Luft og Sø formeret. VP-Sø indging i Søstridskræften af NVA. Personalstyrken var 10.000 mand.

Dokumentet "Erforderliche Maßnahmen für die Durchführung des Marine-Bauprogramms 1954 - 1956" (Nødvendige  forholdsregler for gennemføring af marine-byggeprogrammet 1954 - 1956) udarbejdet for ministeriet  (også bekendt som "Dokument Zeuthen") planlagde bl.a. 36 S-både.

Den 03.11.1960, den 42. årsdag af matrose-revolutionen in Kiel, blev søstridskræftene af DDR officielt omdøbt i "Volksmarine" og de fik tildelt den nye tjenesteflag. Fartøjene af  folkemarinen fik navne, "som tilsvarede de revolutionære traditioner af den tyske arbejderbevægelse og den socialistiske opbyggningsværk af DDR ." 

Navnene blev af hemmelighedsgrunde kun ført intern, yderlig viste skibe og både videre kun skrog-numre (PT-numre).

Udvikling af Torpedo-S-Båd Type "Lachs" - Projekt 16

Allerede 1952 var det Centrale Konstruktionsbureau (Zentrale Konstruktionsbüro - ZKB) beordret at udvikle en motortorpedobåd (Torpedoschnellboot  - TS) af ca. 150 t deplacement. Båden skulle få 2 x torpedorør 53,3 cm og 2 x  25-mm-kanoner på dobbellavet . Drevet skulle  være med gasturbiner. Projektet blev arbejdet ved til 1956, men siden ingen tilsagn om drev-aggregater og torpedoarmering kom, blev projektet brudt af.

 

Torpedo-S-Båd "Lachs"

 

Udvikling af Torpedo-S-Båd Type " Forelle" - Projekt 57

I samme år fik forskningsafdelingen (Forschungsstelle) af Elbewerft Roßlau ordre at udvikle en TS af ca. 60 t deplacement. Dette projekt var forbundet med udviklingen af en efterlignende motor af Krigsmarine-Diesel MB 511. Denne motor skulle få betegningen 20 KVD 25 og blive bygget af VEB Industriewerke Ludwigsfelde. Båden 0 blev udrustet med to 20 KVD 25. Prøvefarten på Greifswalder Bodden måtte afbrydes på grund af motorproblemer. Båden blev slipet op i Peenemünde. Motorene blev repareret og prøvesejladsene genoptaget i 1957 men blev opholdt ved maskinforstyrrelser og skader til båden igen og igen. I November 1958 blev udviklingen af 20 KVD 25 og båden "Forelle" 0 brudt af. De i midlertiden byggede både "M 5" og "M 6" af typen "Forelle" blev udrusted med dieselmotorer af rækken M 50 F-3e leveret fra SU. Null-båden "Forelle" forliste under en test-fart siden den ramte en bjælke drivende i vandet, blev hævet og senere hugget op. Bådene "M 5" og "M 6" kom til indsats ved Grænsebrigaden-Kysten uden torpedorør som "G-01" og "G-02" indtil 1965.

 

0-Båd af type TS-Båd "Forelle" (Billede: Arkiv Mehl)

 

Torpedo-S-Båd P- 6 - Projekt 183

Siden udviklerne for en motortorpedobåd i DDR ikke viste de ønskede resultater, havde DDR allerede i 1955 taget imod et tilbud af SU at levere TS-både af type P- 6.

Leveringen af 27 både til formering af en TS-Brigade med 3 afdellinger med hver 9 både var begyndelsen af S-båd-styrken af Søstridskræftene af DDR. De første 6 både traf ind i Parow den  08.10.1957, fulgt af 3 videre både den 19.10.1957.

De 27 både formerede med Ordre Nr. 55/59 af Chefen af Søstridskræftene den på den 01.01.1960 opstillte TS-Brigade som del af de fremtidige "Stoßkräfte" (Stødkræfter) med 3 afdelinger, 2., 4. und 6. TS-afdeling. For indlogering af personalet og understøttelse af bådene blev foreløbig  løftningsskibet (Hebeschiff) "Grobian" bygget om i et beboelses-skib, senere kom de svømmende baser (Schwimmende Stützpunkte - Projekt 62) til indsats.

Både af type P 6 i formation (Billede: Jürgen Sindermann)

Stationeringen af TS-Afdelingerne var først i Parow, Saßnitz og på Dänholm. Den 08.05.1965 flyttede bådene til den ny byggede base i Bug-Dranske. Den var hovedbasen (Hauptbasierungspunkt) af alle VM Stødkræfter til opløsningen af VM i 1990.

Bådene fik navne -  Namen - citat fra Flohr/Rosentreter/Seemann, Volksmarine auf Wacht: "af revolutionære røde matroser og udmærkede kæmpere af den tyske arbejderbevægelse" - ende af citatet.

 

Allerede i foråret 1958 blev et nyt forhavende for en 50 knob hurtigt med 2 torpedorør armeret let S-båd (LTS) udskrevet. Institutet for skibsbyggeteknik (Institut für Schiffbautechnik) Wolgast, forskningsafdelingen (Forschungsstelle) af Schiffbauwerft Roßlau og konstruktionsbureauet (Kostruktionsbüro) af Yachtwerft Berlin skulle udvikle dem med motorer og torpedoarmering fra SU og radar (Funkmeßstationen) fra DDR.

 

Let Motortorpedobåd (Leicht-Torpedoschnellboot) "Iltis" - Projekt 63.300

Svaret af Wolgast var  LTS "Iltis". Båden var bygget som letmetalbåd, den deplacerede 16,8 t, opnåede med 2 x M 50 F-3 motorer 50 kn og bar 2 torpedorør indbygget i dækket. Besætningen bestod af 3 mand. Null-Serien med 6 både fulgte fra 1964 serienbygningen. I det hele blev der bygget 30 både og LTS-Brigaden med 3 afdelinger hver på 10 både blev stillet op. For indlogering af personalet og understøttelse af bådene kom de svømmende baser (Schwimmende Stützpunkte - Projekt 62) til indsats.

Båd af type "Iltis" på fuld fart (Billede: Dieter Flohr)

 

 

Let Motortorpedobåd (LTS) Projekt 68.200 "Wiesel"

Konstruktionsbureauet af Yachtwerft Berlin presenterede et forslag for en træbåd (Mahogni) af 19 t deplacement. Den kunne benyttes i  3 varianter: Som torpedo-båd med 3 torpedorør, som mineudlægger for seks miner og med rækker af aluminium-siddeplatser til transportering af 32 frogmen eller stormtropper.

Drevet var lige som ved "Iltis"; som radar (Funkmeßstation) kom der en KSA-5 apparat til indsats. Fra 1962 gik båden i seriebygning. Af de oprindelig planlagte 30 både blev 24 indført i flåden. De formerede den 2. LTS-Brigade med 2 afdelinger på 10 både hver. For indlogering af personalet og understøttelse af bådene kom de svømmende baser (Schwimmende Stützpunkte - Projekt 62) til indsats.

Båd af Type "Wiesel" (Version: Mine) på fuld fart (Billede: Arkiv Dieter Flohr)

Båd af Type "Wiesel" (Version: Torpedoer) på fuld Fart (Billede: Arkiv Hans Mehl)

 

Lille Motortorpedobåd (Klein-Torpedoschnellboot) "Libelle" - Projekt 131

Baseret på de gode erfaringer med LTS-bådene skulle en noget større båd med bedre søværdighed, større række og ekstra armering blive udviklet. Den skulle også blive brugt som transportfartøj.

Resultatet var en letmetalbåd med to torpedorør bygget ind i dækket, to minekastningsmekanismer på begge sider af overbygningen, en navaliseret 25-mm kanon på dobbel lavet ZU-23 med vejrskjold, to motorer M 50 F-7 i boven og en omstyrbar diesel i hækket lige som en TSR-333  (radar) FM-Station. Besætningen bestod af 5 mand, chef, motor-underofficer, navigatør, radiomand og elektriker (artillerist).

1972 blev  3 prøvebåde bygget af Peenewerft. Efter prøve- og testfasen blev 30 skroge bygget i Rechlin og udstyret i Wolgast.

Både af Type "Libelle" i Formation (Billede: Arkiv Peter Seemann)

Den 1. serienbåd blev indført i flåden i 1974, til midt i Marts 1977 blev 29 både mere bygget. Bådene blev indført i den omrystede KTS-Brigade med 3 afdelinger hver på 10 både. Den blev stationeret i Dranske. For indlogering af personalet og understøttelse af bådene kom de svømmende baser (Schwimmende Stützpunkte - Projekt 62) til indsats.

 

Raket-S-Både (Raketenschnellboote) "OSA I" - Projekt 205

Fra 1960 løb forberedningerne til overtagelsen af sovjetiske både af OSA I-klassen.

1962 blev de første to både udleveret i Peenemünde-Nordhavn. Til enden af 1965 blev 10 andre både leveret.

De var stålbåde med 209 t deplacement. Drevet af tre 42-cylinder stjerne-række-motorer M 503 A med hver 2.942 kW (4000 PS) opnåede de en højest fart af 38 knob. De var armeret med fire startcontainere for STYX-Raketer P 15, række 46 km, og to 30-mm kanoner AK-30 på dobbel lavet med firecontrol system MR-104. Radar udstyret (FM-Station) omfattede: "Rangout" (raket-control) med "Klon" og FFK "Nicron RR". Besætningen beløb sig på 27 mand.

Bådene kom til den ny opstillte RS-Brigade med den 1., 3. og 5. RS-Afdeling på 4 både hver. For indlogering af personalet og understøttelse af bådene kom de svømmende baser (Schwimmende Stützpunkte - Projekt 62) til indsats.

Båd af Type "Osa I" i Østersøen (Billede: Dieter Flohr)

1971 blev tre både efterleveret og integreret i RS-Brigaden, tre ældre både blev givet af til skolebåd-afdelingen i Parow.

I begyndelsen af 80-årene blev de første tre Boote hugget op på grund af materiale træthed. Den officiele udgang af flåden fand sted den 3.10.1990. fire både blev solgt til Lettland, de andre både lå foreløbig op i Peenemünde-Nordhavn, inden de blev hugget op.

 

Motortorpedobåd (Torpedo-Schnellboot) "Shershen" - Projekt 206

Fra 1967 løb forberedningerne til afløsningen af P-6-klassen ved TSB fra sovjetisk fabrikation. 

De var  stålbåde med 145 t deplacement, dreven af tre M-503 motorer opnåede de an fart af  45 knob. De var armeret med fire torpedorør til indsats af 53/39 PM og 53/56 W og to 30-mm kanoner AK-230 på dobbel lavet og MR-104 firecontrol. De kunne lægge miner og kaste dybvandsbomber.  

Allerde den 14.10.1968 blev den første båd indført i flåden. Til December 1970 blev i alt 15 både leveret.  Bådene kom til TS-Brigaden med den 2., 4. og 6. TS-Afdeling på 5 både hver. For indlogering af personalet og understøttelse af bådene kom de svømmende baser (Schwimmende Stützpunkte - Projekt 62) til indsats.

Båd af Type "Shershen" (Billede: Arkiv Peter Seemann)

Admiralerne Hoffmann og Ehm om bord af en Shershen-Båd - Billede: Arkiv Dr. Friedrich Weigelt

 

1971 blev tre både efterleveret og integrated i RS-Brigaden, tre ældre båbe blev givet af til skolebåd-afdelingen i Parow.

 

Fra 01.12.1971 fik Stødkræftene ("Stoßkräfte") en ny struktur. Der blev opstillet blandete enheder af raket- og motortorpedobåde. RTS-Brigadenblev underdelt i 1., 3. und 5. RTS-Afdeling.

Fra September 1984 gik de første tre både ud af flåden. Ophugning af de sidste både skete fra Februar 1990. 

 

Lille Raket-Skib (Kleines Raketenschiff) Tarantul (sowj. Projekt 1241 RÄ)

Med begyndelse i enden 1984 anskaffede VM  5 Lille Raket-Skibe (KRS) af klassen "Tarantul". Den 21.10.1984 blev den første af de 420 t store fartøjer med navn "Albin Köbis" indført i flåden. Til 1986 blev fire andre både leveret. De dannede den nye KRS-Brigade.

De var armeret med raketsystem P-20 for indsats af P-21 (radarsearch)- og P-22 (IR-search)-raketer med en række af 80 km, en 76mm-kanon AK-176 og to seks-løb 30mm-Gatling-kanon AK-630 ligesom en firedobbelt-starter FASTA for nærområde raketer STRELA M. Med drev af  to gasturbinebloks med hver en March- og kampturbine, i alt 29.940 kW (31.200 PS) opnåede båden en fart af 44 knob.

Båden 572 "Rudolf Eglhofer"  blev efter genforeningen omdøbt i "Hiddensee" og for prøveformål holdt i tjeneste inden den blev afgivet til USA. Båden 575 "Hans Beimler" er i  raketmuseet Peenemünde. De andre 3 både blev hugget op.

Båd af Type "'Tarantul" (Billede: Peter Seemann)

 

Lille Raket-Skib (Kleines Raketenschiff) Balcom 10 (Projekt 151)

Siden 2014 ny Klassification: "Orkan"-Klassen

Som tysk-sovjetisk projekt til afløsning af OSA-I-bådene med en raket-korvet blev Projekt 151 med  NATO-nickname Balcom 10 startet. SU meldete en behov af 19 til 20 både

Peenewerft udviklede fartøjet. Skrogen af dette KRS var fremstillet af stål, overbygningerne af aluminium. Som maskineri kom tre sovietiske 56-cylinder stjerne-række-motorer  M-520 hver på 5.400 PS til indsats. Via fix-propel fik skibet en fart op til 36 knob. Raketearmeringen skulle bestå af to firedobbelt starter Projekt 1520. Udviklings- og byggeordre for dem havde ligeledes Peenewerft. Artilleriarmeringen var som på "Tarantul", yderlige var to i DDR udviklede mortare (Schiffsgeschosswerfer - SGW-3) planlagt for IR- und radar-skinmåle. 

Båd af Type "Balcom 10" (Billede: Arkiv Dieter Flohr) 

1990 trådte SU tilbage fra dens importbehov og DDR reducerede tallet af enheder fra 18 til 10. Seriefabrikationen løb endnu an og to skibe, "Sassnitz" og "Seebad Binz", blev givet over til VM, men uden startcontainerne og klassificeret som patrouillebåde. De to både fik efter genforeningen MTU-motorer og andre udstyr og blev sat i tjeneste for Bundesgrenzschutz (BGS) som "Neustrelitz" (BG 22) og "Bad Düben" (BG 23). Den tredje næsten færdige båd blev hugget op. Fire skroge i forskellige fabrikationsstadier lå i Peene-Werft indtil de blev hugget op i 2010.

KRS "Sassnitz" uden Raket-Startcontainere (Billede: Arkiv Dieter Flohr) 

Den 02.10.1990 blev på alle skibe og både af VM flag og vimpel stryget. Efter 33 år var S-bådstiden af VM endet.

Denne artikel fra Flensburger Tageblatt i 1990 blev sendet til os ved Silvio Dietzel 

 

Skrog-Numrene 

Skibe og både af Folkemarinen havde oprindelig skrog-numre i afhængighed af enhedsstrukturen. Med Ordre Nr. 44/86 lagde Chefen af Folkemarinen et nyt system af numerering fast. Derefter blev skibs-/bådsklassen betegnet med det første tal. Ved S-bådene og sma raketskibe blev lavet forskel med fire tal:

 

5 Små Raketskibe
7 Raket-S-både
8 Artilleri-/Torpedo-S-både
9 Torpedo-S-både (tidligere LTS-både)

Det anden tal gav afdelingen an, det tredje tal følgenumret i afdelingen. Navnene af de større både (KTS- og LTS-både fik ikke tildelt navne) blev kun brugt intern. Til det ydre var navnene ikke at se.

Skolebådene var betegnet med en "S" foran Skrog-nummeret.

Skolebåd "S 814" af Shershen-Klassen - Billede: Arkiv Dr. Friedrich Weigelt

 

 

Flyvebåd-Testfartøjer

Projekt 81

Volksmarinen gav Roßlauer Schiffswerft efter nogen forsøge med små testbåde (M1 til M 4) opdrag for en LTS-båd som flyvebåd, similar to projekt 63 men med en fladdykkende bog-bæreplan. Drivet blev udført af en dieselmotor M50F-3. Under forsøgene i roligt vand opnåede båden farten som var fordret. Udviklingen blev enda ikke ført videre. Båden var at se i Armeemuseum Potsdam for en lang tid.

 

Flyvebåd-Testfartøj Projekt 81 - Billede fra Mehl/Schäfer: Die andere deutsche Marine

Flyvebåd Projekt 81 ved Testfart - Billede: Arkiv Dr. G. Miel

Flyvebåd-Testfartøj Projekt 81 som Modell - Billede: Dr. G. Miel

Projekt 58 (Möwe)

En anden testfartøj bestod af GUP-Sandwich-Plates, som driv skulle en JUMO 205C dieselmotor af firma Junkers tjene. Efter nøje forsøge blev projektet givet op og båden blev brut af.