Die Schnellboot-Seite

----- S-Både--   -Tender -     Forskelligt ----- Gæstebog

  S-Både i Krigsmarinen - Russlandfelttoget 1941

 

Kontakt

Links S-Båd-Sider 

Links Venner 

Home

Ansvarudlukkelse

Impressum

Databeskyttelse

Litteratur

 

 

 

 

S-Både i Krigsmarinen 1935 - 1945

Krigs-Zoner af S-Bådene

Ruslandfelttoget 1941 (Unternehmen Barbarossa)

For "Unternehmen Barbarossa" skulle minefelter blive udlagt for at forhindre de Sovietiske enheder at bryde ud af Østersøen. S-bådene af den 1., 2. og 3. SFltl skulle beskytte mineudlægningsfartøjerne. Af tre både fra den 1. og to både af den 2. SFltl blev under ledning af chefen af "S 28" (Kptlt. Klug) formeret den 5. SFltl.

Kun umiddelbart før begyndelsen af angrebet den 22.06.1941 tog flotillerne op deres udgangspostítioner:

Den 1. SFltl (Kptlt. Birnbacher) med seks både og tenderen „Carl Peters“ i Porkala-skærene ved Helsinki med mineskibs gruppen „Kobra“ og halvdelen af 5. Räumbootsflottille (5. RFltl).

Den 2. SFltl (KKpt Petersen) med otte både og tenderen „Tsingtau“ i  Abo-skærene ved Turku med den mineskibsgruppe "Nord" og den anden halvdel af 5. RFltl.  

"Tsingtau" og både af 2. SFltl i Abo-Skærene - Billede fra: Bürger - Schnellboote vor

Den 3. SFltl (Kptlt Kemnade) med 10 både i Pillau med tre mineskibe og den 15. Minestrygerflotille (15. MSFltl). Tender „Adolf Lüderitz“ var blevet i Swinemünde på grund af fare af luftangreb

Den 5. SFltl (Kptlt. Klug) med fem både i Gotenhafen (Gdingen) med 5. MSFltl.

Den 6. SFltl (Kptlt Obermaier), som var endnu i uddannelse, med linieskibene „Schlesien“ og „Schleswig-Holstein“ i  Korsør, til at sikre Sund og Belt imod sovjetiske udbrudsforsøg.

Den Overkommanderende af Torpedobådene (Führer der Torpedoboote (F.d.T.), Kpt.z.S. Bütow) skulle kommandere indsatsen af S-bådene fra Helsinki.  

"S 54" i camouflagemaling  - Billede: Arkiv Förderverein 

Fra den 18. til den 21.06.1941 var de første  1.500 miner og 1.800 explosivbøjer mellem Memel og Øland allere blevet udlagt. 

Den 22.06.1941 blev andre minefelter udlagt. Grupperne "Kobra" og "Nord" udlagte under skytte af den 1. hhv. 2. SFltl to minefeldter i udgangen af den Finske Bugt. De andre enheder udlagte miner i Moonsund og in Sølosund.  Den 3. SFltl udlagte miner i havneudgangene af Libau, den 5. SFltl i Irbengaden. På marchen tilbage blev den lettiske fragtdamper "Gaisma" fosænket ved torpedoer af "S 59" og "S 60". Den sovjetiske fiskedamper „Šuka“ blev tilintetgjordt ved sprængnig. Det estniske dampskib „Estonia“ blev bragt op (senere blev den bygget om og benyttet som tender). Også blev det estniske fragtskib „Liisa“ forsænket. I den samme nat løb en sovjetisk enhed ind i minefeltet „Apolda“ foran den Finske Bugt. Destroyeren „Gnevnyj“ synkede,  destroyeren „Gordyj“ blev stærkt beskadiget, krydseren „Maksim Gorkij“ blev forskibet revet af. Den tredje destroyer fik kun let skade og kunne escortere krydseren ind til havnen. Den 23.06.1941 blev en sovjetisk undervandsbåd forsænket ved håndgranater og dybvandsbomber af "S 60" og "S 35". "S 31" og "S 59" torpederede den sovjetiske destroyer „Storoževoj“.  

I natten 26./27.06.1941 opererede den 2. SFltl som sikkerhed for mineundertagelse "D 2" ved mineskibet "Brummer" nordlig af Moonsund. På marchen tilbage kom bådene af flokken "S 43"/"S 106" i et sovjetisk minefelt nordlig af Dagö og blev tabt. 

Faldene på "S 43": Strm (ROA) Herbert Schreiber (Seem. Nr. 1), FkMt Heinz Slanski, MaschObGefr Thoms, MatrGefr Alfred Gonschorowski, MatrGefr Willi Ringel, MatrGefr Heinrich Saib, FkGefr Kurt Amberg, FkGefr Hans Stanisch, MechGefr Peter Hasselbrock, MaschGefr Anton Holland og MaschGefr Hans Kraft. 

Faldene på "S 106": ObMasch Richard Witte (L.M.), MatrGefr Werner Reutlinger, MechGefr Willi Turnike, MaschGefr Franz Pirker, MaschGefr Friedrich Schwarze, MaschGefr Alfred Töpfer, MaschGefr Jakob Vornfell und MaschGefr Ludwig Wagner.

S-båd i høj fart i Østersøen - Billede: Arkiv M. Scheer

Den 30.06.1941 var Libau taget ind, så at den 3. SFltl med tenderen „Adolf Lüderitz“ kunde flytte fra Memel til Libau den 04.07.1941. Da der var ingen miner til deres rådighed undertog bådene nu fremstød på den sovjetiske søtrafik. Den 10.07.1941 ved et angreb af den 1. SFltl på en sovjetisk konvoj skete fire fejlskud, ved et andet angreb på en anden konvoj skete 13 fejlskud. På grund af de lyse natte kunde skibene undgå torpedoerne. Det samme skete den 14.07.1941.    

S-Både med camouflage farve - Billede: Arkiv H. Haag

S-bådene tog over escort-opgaven for den egne re-inforcement trafik. Ved det blev den sovjetiske S-båd "TKA 71" skudt i brand, den forhenværende lettiske isbryder "Lacplesis" og den sovjetiske destroyer "Smelyj" blev forsænket.  

Fire S-Både og forsynings-fartøj i Riga - Billede Arkiv H. Frank

Fra den 08.08.1941 blev mineudlægningsoperationerne genoptaget. S-bådene tog igen over escortopgaverne. Den 15.08.1941 forsænkede den 1. SFltl den sovietiske minestryger "No. 41". På minefeltene synkede det sovjetiske transport skib "Vodnik", det litauiske fragtskib "Utena" og den sovjetiske minestryger „T-202 Buj“. Den 18.06.1941 forsænkede "S 58" den sovjetiske minestryger "No. 80". Den 24.08.1941 synkede den sovjetiske destroyer "Engels", minestrygere "T-209 Knecht" og "T-214 Bugel", det estniske dampskib "Eestirand" (4444 BRT) og det sovjetiske marine tankskib "No. 11" (16.809 BRT) i et minefelt, med det gik 600 soldater fra garnisonen Reval under, som var under vej til Kronstadt. 

S-båd med høj fart i Østersøen - Billede fra: Bürger - Schnellboote vor

Den 27.08.1941 gav Kptlt. Birnbacher kommandoet over den 1. SFltl til chefen af "S 60", Oblt.z.S. Wuppermann, for at forberede flytningen af squadronen til det Sorte Hav i Swinemünde.

I natten til den 28.08.1941 evakuerede Sovjeterne Reval. Skibene sejlte ind i minefelte og måtte tåle stærke tabe. Også bidrog Luftwaffen til decimeringen af skibene. Der synkede fem destroyere, to patrouillefartøjer, to undevandbåde,  tre minestrygere, nogen slæbere og mindre fartøjer, også skoleskibet "Leningradsovet", værkstedskibet "Serp i Molot" og 24 transport skibe (44.093 BRT). Stærkt beskadiget blev flotilleføreren "Minsk" og to destroyere.

Den 3. SFltl virkede med ved indtagelsen af de baltiske øer. Den 2. og den 3. SFltl escorterede en såkaldt "Baltenflotte" (Baltenflåde), som blev stillet sammen for at forhindre udbrydning a den sovietiske Baltiske Flåde fra Kronstadt til Sverige.  

S-både af 3. SFltl langsside med "Carl Peters" i Turku - Billede: Arkiv Ola Erlandsson

Den 24.09.1941 fik den 3. SFltl ordre at sejle tilbage til Swinemünde, hvor den løb ind den 26.09.1941 til at forberede sig til flytningen til Middelhavet. Den 2. SFltl blev ladt gå den 01.10.1941, om at sejle tilbage til Vestfronten efter en kort overhalingstid.

Bare den 1. SFltl blev i Finland til at escortere kovojs og operere imod den sovjetiske trafik til og fra Hangø. Odså efter ryddelsen af Hangø den 26.10.1941 blev flotillen i  Finland, for at escortere mineudlægningsoperationer. Først da den Finske Bugt truede at fryse til blev flotillen ladt gå den 13.11.1941 og kom tilbage til hjemlandet den 24.11.1941 fordi dårlig vejr ikke tillod marchen.

Beredskaps-drøftelse i en finsk fjord - Billede fra: Bürger - Schnellboote vor

  

Tender "Adolf Lüderitz" og fire både af den 3. SFltl i Finnland 1941 - Billede: Arkiv E. Skjold