Krigs-Zoner af S-Bådene 

Polenfelttog 1939

Umiddelbar før begyndelsen af polenfelttoget brød de tre farklare polniske destroyere "Grom"," Blyskawica" og "Burza" ud fra Østersøen. Siden fjendelighederene ikke var åbnet endnu lod de fire tyske destroyere som var i deres beskyggelse dem undvige. Den polniske restflåde bestod nu af mineudlæggeren "Gryf", dessstroyeren "Wicher", de torpedobåde "Mazur" og "Kujawiak", kanonbådene "Genaral Haller" og "Kommandant Pilsudski" såvel som Ubådene "Sep", "Orzel", "Rys", "Wilk" og "Sbik".

1. SFltl (Kptlt. Sturm)

Flotillen understod Søbefalingsmanden Øst (Seebefehlshaber Ost - KAdm. Lütjens) og var  planlagt for mineudlægning i Danziger Bugten. Når Polakerne selv udlagte store minefelter, skulle den bare bevogte hullene i de polniske minefelter. Derved blev en lille polsk fartøj synket ved artilleri. Derefter blev flotillen beordret til Nordsøen om at udføre escortopgaver for krydsere of mineudlæggere.  I begyndelsen af December 1939 sejlte den tilbage til Østersøen, til at udføre en planlagt værftperiode til begyndelsen af marts 1940.

2. SFltl (Kptlt. Petersen)

Ved begyndelsen af krigen gennemførte flotillen rekognoscering i arealet omkring Helgoland. Derved fik "S 17" en så stærk søskade at den måtte blive udmønstret. Derefter blev flotillen beordret til Østersøen til at gennemføre patrulje i indgangen til Sundet for a hindre den polske undervandsbåd "Orzel" at bryde ud af Østersøen og komme bort ubemærket til Scapa Flow som den anden U-båd "Wilk" havde gjordt. Derefter fulgte escort opgaver i den vestlige Østersø, i Belthavet og Kattegatt. Der var ingen fjendekontakter. Med begyndelsen af Østersøens tilisning sejlte flotillen tilbage til Nordsøen. Den gik også i en værftperiode til begyndelsen af marts 1940.