Sensorer af S-Bådene af Bundesmarine

Decca-Radar

S-Bådene af klasserne 149, 140 og 141 var lige som bådene „UW 10“ (ex S 130, ex FPB 5130 ) og  „UW 11“ (ex S 208, ex FPB 5208) udrustet med navigation-radarene type 159 af det britiske firma Decca Radar Ltd..

Decca Radar Type 159 på S-„Wildschwan“ – Billede: Arkiv Hank Andresen

Den så kaldte „Dobbelte-Ost-Antenne“ havde en breddea af ca. 1,22 m. Transceiveren befandt sig under antennen. Radaret arbejdede i X-bånd (NATO: I-bånd) (bølgelængde ca. 3 cm). Radarbilledet bliv opvist på en Plan Position Indicator (PPI) med en 9-inch-katodestrål-rør. Den instrumenterede rækkevidde af radaret ver 20 sm

Kelvin  Hughes KH14/9

I begyndelsen af 60erne blev bådene af klasser 140 og 141 en efter en udrustet med navigatiaos- of søområdeovergtnings-radar Kelvin Hughes KH 14/9. Bådene af klasse 142 blev under konstruktionen  udrustet med radaret KH 14/9. Det arbejdede i X-bånd (NATO: I-bånd) og havde en rækkevidde af ca. 25 sm. Radarbilledet bliv opvist på en Plan Position Indicator (PPI) med en 9-inch-katodestrål-rør og var aprindeligt forudstabiliseret.

KH-14/9-Antenne på S-"Löwe" - Billede: Archiv K. Scheuch

PPI af KH 14/9 i Kortrummet - Billede: Veit Nejedlo

I midten af 60erne fik bådene idt eftr lidt et sådan kaldt true motions apparat i plot-rummet og opvisningen på PPIen i kortrummet blev stilt om til nordstabiliseret.

True Motion Konsolen i O-Rummet - Billede: Firmenfoto

Situationsbilledet blev fremstillet ved hånd på plotbordet i Afd. IX (Konstabel-/Plotrum) med den indblendet koblekompas for udvalgte måle.

Decca 404

Decca 404 søområdeovervagt- og navigartionsradaret på "Hugin" og "Munin" havde en simpel e einfache elliptisk parbolantenne af næsten 2 m bredde og arbejdede i X-bånd (NATO: I-bånd).

Radarbilledet blev opvist på en Plan Postition Indicator (PPI) af 9 inch diameter på broen.

Antenne Decca 404 på S-"Hugin" - Billede: Arkiv J. Prochnow

Radar "Pfeil" og "Strahl"

Radarantenne på S-"Strahl" - Billede: Arckiv J. Prochnow

For radaret på bådene "Pfeil" og "Strahl" står ingen informationer til rådighed.

WM-20

Bådene af klasse 142 blev omrustet fra 1969 til 1972 (S-båd klasse 142 mod.) og fik i stedet af de forhenværende fire torpedorør to rør for den trådstyrede torpedo DM 2 A 1 "Seal", som b.a. var blevet testet på båd "Kormoran" og ildledningsanlæget WM-20 for styrelse af skytsene og af torpedoerne.

Radom af WM-20 Ildledningsanlæget - Billede: Fra Radartutorial

Ildledningsanlæget WM-20 blev udviklet af firma N.V. Hollandse Signaalapparaten (HSA) og bestod af et kombineret antennesystem (Combined Antenna System, CAS) i et ægformet radom af rundtomsøge- og et ildledningsradar i forbindelse med et IFF-system). 

Målene af rundtomsøgeradaret blev opvist på en flerformål-sigte (Mehrzweck Darstellungskonsole, MDK) i o-rummet og kunne fra der bliver tillvist til artilleri-kommando-apparaten (Artilleriekommandogerät, AKG) og/eller til torpedo-kommando-apparaten (Torpedokommandogeräte,TKG).

Triton/Triton G

S-bådene af klassen 148 ("Tiger"-klasse, La Combattante II) var udrustet med luft- og sørum-overvagtnings-radaret af det franske firma Thomson CSF. Den arbejdede i X-bånd (NATO: I-bånd).

Mast af en S-Båd Klasse 148 tilbegyndelsen af 80erne - Billede: Arkiv K. Scheuch

På opmuntring af den Tyske Marine blev radaret lavet mere ECM-fast og udviklet videre til Triton G. Den kunne opdage måle  automatisk i en distance op til 19 sm og forfølge op til 32 måle samtidig. Målene blev opvist på flerformåsigtren (Mehrzweck-Darstellungskonsole, MDK). De kunne blive benyttet for indsatsen af missilerne MM 38 Exocet. Radaret blev bygget aind sammen med ildledningsradaret Castor Feuerleitradar i begyndelsen af 90eren.

Pollux-Ildledningsradar

Ved deres indføring i flåden var bådene af klasse 148 udrustet med ildledningsradaret Pollux af Firma Thomson CSF. Det arbejdede i X-bånd (NATO: I-bånd). Det tjente tily styringen af begge skytse. Siden det ikke var modstandskræftig imod fjendelige ECM-forhold blev det i begyndelsen af 90erne udv«kslet imod ildledningsradaret Castor udviklet ved Thomson CSF.

Castor-Ildledningsradar

Det af firma Thomson CSF udviklede ildledningsradar, som afløstePollux-ildledningsradaret i de tidelige 90erne var tydelig mindre modtagelig imod og kunne opdage kampfly i en distance af 25 sm automatisk og forfølge dem. Den integrerede  TV-kamera forbedrede målopfatningen  og forfølgelse. Det arbejdede i X-bånd (NATO: I-bånd) og kunne også blive benyttet til såmømålforfølgelse.

Mast af en S-Båd Klasse 148 efter Omrustning - Billede: Arckiv K. Scheuch

Navigationsradar SMA 3 TRM 20

Navigationsradaret af den italienske firma Signalamento Maritimo ed Aereo (SMA) blev i følge af omrustningen på Triton G og Castor sat om fra masten tilen to-benet bårer i forkanten af brohuset for at skaffe plads til ECM-potten af det nye Octopusanlæg. Den arbejdede i X-bånd (NATO: I-bånd). Det havde en slitsantenne og tillod en målopfatelse til en højde af op til 26 grader.

Antenne af Nav-Radaret SMA 3 RM 20 - Billede: Fra Radartutorial

O-Rummet af an S-Båd Klasse 148 - Billede: Martin Rode

I midten af O-rummet befandt sig et flerformål-sigte (Mehrzweck-Darstellungsskonsole, MDK) med det orangefarvige skærm, på hvilken de egene på Triton-G (den venstre, større sigte) forfulgte måle  og de måle meldet over blev opvist. Skytsene kunne blive styret ved AKGen (den højre, mindre sigte).

WM-27

S-bådene af klasser 143 og 143 A blev udrustet med ildleldningsanlæget WM-27 af det nederlandske firma Hollandse Signaalapparaten (HSA) som lige som WM-20 var forsynet med en kombineret antennesystem (Combined Antenna System, CAS),. et rundomsøg- og et ildledningsradar i X-bånd (NATO I-bånd( i forbindeklse med et IFF-anlæg i et ægformet radom.

På bådene af klasse 143 blev det benyttet for ildledning af sømlmissilerne MM 38 Exocet, af begge 76mm-skytse OTO Melara og af torpedoerne DM 2 A 1 "Seal".

Radom af WM-27 Ildledningsanlæget - Billede: Fra Radartutorial

Ildledningsanlæget WM-27 war von der Firma N.V. Hollandse Signaalapparaten (HSA) entwickelt worden und bestand aus einem kombinierten Antennensystem (Combined Antenna System, CAS) in einem eiförmigen Radom aus Rundumsuch- und einem Feuerleitradar in Verbindung mit einem IFF-System). 

Målene af rundomsøgradaret blev opvist på en flerformål-konsole (Mehrzweck Darstellungskonsole, MDK) i O-rummet og kunde derfra blieve vist an til artilleri-kommandokonsolen (Artilleriekommandogerät, AKG) og/eller til torpedo-kommando-konsolerne (Torpedokommandogeräte, TKG).

Radom og Mast af en S-Båd Klasse 143 - Billede: Arkiv K. Scheuch

Mast S64 "Sperber" efter omrustning på Octopus - Billede: Arkiv K. Scheuch

Målen forfulgt ved rundtomsøgradaret og målene rapporteret ved Link 11 blev opvist på frn taktiske billedskærm horisontal (Taktischen Bildschirm Horizontal, TBH). Chefen og båend våbenindsats-officeren kunne vise målene an til bekæmpning ved artilleri til AKGen, for beæmpfning ved sømålmissiler MM 38 Exocet til FKKGen og for bekæmpning ved torpedoer til TKGerne.

Test-Arangement AGIS 143 ved KdoMFüSys - Billede: Bildstelle der Marine

Siden båne af klassen 143 A ikke var udrustet med torpeoer, fandt sig i O-rummet bare TBHen, AKGen og FKKGen. Ved siden deraf befandt sig efter opdateringen konsolen af multi-sensor platformen (MSP-500) affirma Rheinmetell og kontrol-enheden for RAM-missilerne (Missile Control Unit, MCU).

OPZ på en S-Båd Klasse 143 - Billede: O. Rahardt

AKG, FKKG og MSP-500 på S-71 "Gepard" Billede: U. Skrzypski

Delansigt af O-Rummet på en Båd Klasse 143 A - Billede: U. Skrzypski

Mast, WM-27, MSP-500 og Fl 1800 II på en S-Båd Klasse 143 A - Billede: Arkiv K. Scheuch

Multi Sensor Platform (MS-500)

Multi-Sensor-Platformet MSP-500 af fiurma Rheinmetall er et høj-præcis elktro-optisk sysstem, som med stor rækkevidde ved dag og nat også under vandskelige vejrforhold kan opdage, forfølge og identificere sø- luft- og landmåle. Det er stabiliseret og kan blive brugt for ildlednign af artilleri-våben.

Sensorpakken består af en varmebilledkamera, en daglyskamera, en laser-distanemåler og en videotracker.

MSP-500 på Brohuset af en S-Båd Klasse 143 A - Billede: K. Scheuch

MSP-500 med åbnet Visir - Billede: Arkiv K. Scheuch

Identifikation Friend - Foe (IFF)

Et friend-foe-kendelse-system (engelsk: Identification Friend-Foe, IFF) er et elektonisk system som med hjælp af udspørge og transponder laver mulig identificatione af et kendt objekt. Det bliver benyttet for at adskille mellem venlige og fjendelige kræfter.i

Systemet spørger luft- og sømåle me en NATO-ensated code og fatter det chifrerede svar at målet. Ved korrekt svar bliver på radarskærmen af den spørgende enhed vist en kending  som identificerer målet som venlig.

I AGIS bliver målet så lavet kentlig som venlig og hivis målet er givet fri for transmission via Link 11, bliver alle enheder som deltager i Link 11-nettet (Participating Units , PUs) informeret derover.