Die Schnellboot-Seite
----- S-Både-- -Tender - Forskelligt ----- Gæstebog
Missiler af S-Bådene af Bundesmarinen
1963 begyndte testene med den amerikanske skib-luft missile (Surface-Air-Missile, SAM) SM-1 "TARTAR", som kunne også blive sat ind i sømålmodus og skulle indføres med destroyerne Z103 ("Lütjens"-klassen) i marinen. Som testbåd blev S-"Nerz" udrustet med et WM-20 ildledningssystem.
S-"Nerz" medt WM-20-System som Testbåd - Billelde: Arkiv K. Scheuch
For teste med det britiske nærområde-luftværn-missile (Surface-Air-Missile, SAM) SAM "SEACAT" blev startapparater monteret på begge isder af det fordre skyts. Testene med SEACAT blev snart stilt in siden det optiske ildledning indtil træfpunktet kunne ikke blive udført meget lovende fra en S-båd i søgangen.
Bofors 40mm/L70 med Seacat-Starter - Billede: Fra H. Fock: Schnellboote Bd. 3
Testene med missilet TARTAR var først heller ikke meget lovende men blev sat fort si´den man troede at fa greb på missilet.
Missile-Test-Enheder i Hörnum/Sylt - Billede: Ronny Meyer
Testene med SAM TARTAR blev endelig 1969 kaldt af, siden missilet var for tung of for kompleks for at blive sat ind fra en S-båd. En yderlig ulempe var at missilet måtte "belyses" hele tiden mens den fløj ved ildledningsradaret anderledes ville missilet ødelægge sig selv.
Start af et SAM TARTAR fra S-Nerz i Nordsøen - Billede: Arkiv Hans Frank
I mellentiden løb allerede planlæggelse for en ny S-båd-klasse (S-Båd Klasse 143) og da die planlagte både ikke ville løbe til før den første halvdelaf 70erne blev 20 både af La Combatante II-klassen (klasse 148) med missile systemer MM 38 EXECET ordret i Frankrig og bygget ved værftene CMN i Cherbourgh og Lürssen i Bremen.
MM38 EXOCET
Sømål-missile-systemet (Surface-Surface-Missile, SSM) MM 38 (Exocet) er en udvikling af den Franske Marine (Marine Nationale) ved firmaet Aerospatiale, som blev indført i den Tyske Marine med bådene af klassen 148 ("Tiger"-klassen) og skulle også komme til indsats på bådene af klasser 143 og 143 A.
Missilerene blev started fra starbeholdere som var monteret midtskibs i to grupper af to beholdere hver på lavetter. Skudakslen var 65 grader for styrbord-missilerne (missile 1 og missile 3) og 50 grader for bagbord-missilerene (missile 2 og missdile 4) fra midtskibslinien. Højdevinklen var 15 grader.
Tomme startbeholdereblev givet tilbage til ammunitionsdepotet henhldsvis til et frorsyningsskib og erstattet ved startklare beholdere.
Demonstrations-Behodler med MM 38 for S 71 "Gepard" - Billede: Arkiv K. Scheuch
Måldata blev stilt til rådighed ved ildkledningssystemet og sendt til missilet. Missilet belv affyret med hjælp af at start-drivværk og fløj den første fase styret ved autopiloten med træghedsnavigation in til målområdet. I den anden fløjfase med aktiv elkelr passiv radaropmåling fløj den den i den så kaldte sea-skimmer-metode i 2 eller 3 m højde over vandet drevet af march-drivværketz. Fløjhastigheden var 0,9 Mach, rækkevidden var ca. 20 sm (ca. 37 km) .
Missilet havde en længde af 5,20 m og en diameter af 35 cm med en vingespændvidde af ca. 1 m. Vægten af missilet var 735 kg, deraf fægtninshovedet med 165 kg. Fægtningshovedet kom til virkning ved an nedslag- og nær-detonator. Missilet blev drivet af et faststofdrivværk.
Miossile MM 38 i Marinemuseet- Billede: H. Klose
Missile MM 38 i Marinemuseet - Billede: H. Klose
MM 38 Start fra S71 "Gepard" - Billelde: Arkiv A. Zwoll
MM-38-Start fra S-Båd Klasse 148 - Billede: Arkiv B. Etzold
RIM
116 Rolling Airframe Missile
Nærområde-luftværn-missilet kRIM 116 RAM (Rolling Airframe Missile)
gik allerede 1979 i udvikklingsfasen som et fællesptojekt af USA (49%),
Taskland (49%) og Danmark (2%). Dual Mode Rolling Airframe (DMRA) blev
udviklet efter det danske afkald af den amerikanske hovedkontraktør General Dynamics,
den amerikanske subkontraktør Raytheon og tske subkontraktøre (Diehl, AEG, MBB, BGT),
som sluttede sig sammen til konsotiumet RAMSYS GmbH.
Missilet
fik fægtningshovedet , nærmedetonatoren og motoren (røgreduceret) af
luft-luft-missilet Sidewinder 9L
og infrarød-s¤gehovedet af Stinger. Nærområdestartanlæget RAM Mk 49 kunne
optage 21 (oprindeligt 24) missiler og starte dem med en optimal
kampdistence af ca. 6000 m. Missilet var 2,81 m lang, havde en diameter af
12,7 cm ved envægt af 73,4
kg. Rækkevidden var givet an med 9000 m. Vægten af hele startanlæget
var ca. 5 t.
Fire-and-Forget Dual Mode RAM Block 0 - Billede: RAMSYS
Missilerne RAM Block 0
var nød til af få en måltilvisning fra FL 1800, først blev målet
fattet op med missilens radar og på den måde fik missilet de første
ildledningsdata, ved opfattelse af målet med IR-sensoren gik de i
endanfløjen med IR-data som førte den til målet.
Fire-and-Forget Infrarot-Mode RAM Block 1
- Billede: RAMSYS
Missilerene
RAM Block 1
derimod var ikke nød til en måltilvisning af EW men gik med det samme i
IR-søgemodus, som de bibeholdt indtil nedslag i målet.
Principbileled RAM Block 1A - Billede: RAMSYS
Før starten blev missierne testet ved missilekontrolapparaten (Missile Control Unit, MCU).
RAM MCU i O-Rummet - Billede: Arkiv K. Scheuch
Start af en RAM - Billede: Arkiv T.Kunzmann
Den demilitariserede starter Nr. 47, som blev bygget ind på S71 "Gepard" stammer fra den første fremstilningsserie af 50 stykker (40 Anlagen for Bundesmarinen, 10 for USA), sopm blev bygget med dele fra en amerikansk subkontraktør af firmaet Translant i Ottobrunnen.
RAM-Starter på S71 "Gepard" - Foto: Arkiv K. Scheuch
Missilerne RAM blev leveret med så kaldte TriPacks (for tre startrør) og
ladet med en kran i starteren. Startrørene var forynet med fire rifler og
gav missilet dens drejning (Rolling Airframe). Lukkekapperne blev føget
sammen med kappeforbinderen ved en forbindelsestappe og tapperne blev
stødt ud ved starten.
For teste blev en
RAM-starter monteret på S69
"Habicht".
Tri-Packs
TRI-Pack
på
Ladekran
Først Tri-Pack ladet
Lukkekapper
Rifler
i rørerne
RAM-Start
Billeder:
Arkiv
K. Scheuch
