Command and Control af S-Bådene af  Bundesmarinen

Mens S-bådene af klasserne S 140, S 141, S 142, S 152 og S 153 kun havde radarapparater af firma Decca (Type 149 og Type 404) og senere af firma Kelvin Hughes (KH-14/9) til rådighed, blev deres data sat sammen og analyseret fra hånd på plotbordet til et situationsbillede. Bådene fik et true-motion-sigte i plotrummet ikke før enden af 60erne. Bådene som blev umrustet til både af klasse 142 mod. fik et ildledningsanlæg WM-20 af firma Hollandse Signaalaparaten (HSA) for styringen af skytsene og torpedoerne..

Våbenindsatssystemet S 142 mod.

Våbenindsatssystemet af bådene klasse 148 var et WM-20 som bestod af et kombineret antennesysstem (Combined Antenna System, CAS), som arbejdede i X-båndet og var bragt under i et radom. 

Snit gennem radomet af WM-20 - Bileled: HSA

I O-rummet befandt sig en taktisk billedskærm horisontal (Taktischer Bildschirm Horizontal, TBH), på hvilken radarkontakter (luft- og sømåle) af runtsøgeradaret med kombineret IFF-antenne og radarmålene af ildledningsantennen såvel som af navigationsradaret KH-14 blev redegjordt.

Ildledningen blev udført ved artilleri-kommandoapparaten (Artillerie-Kommandogerät, AKG) for begge skytse Bofors 40mm/L70 og ved torpedo-kommando-apparaten (Torpedo-Kommandogerät, TKG) for begge trådstyrede torpedoer DM 2 A 1 (SEAL, også bekendt som Seeaal).

Som alternative kunne skytsene blive rettet og fyret af ved artilleri-sigtesøjlen OGR-7/2. Som reservemetode stod retningen og affyringen ved skytteren i skytsen til rådighed.

Command and Control-System AGIS

Med command and control systemet Automatisches  Gefechts-Informations-System für Schnellboote (AGIS) fik bådene af klassen 143 et system, som med sin UNIVAC regner af type USQ 180 B kunne benytte radardata og IFF-data af WM-27-27/52 DU, af navigationsradaret 3 RM/20, af global positioning systemet (GPS) og af Link 11 UHF/HF datainformationssystemet i realtiden for at bringte til sigt et lagebillede med egene og data af andre Link 11-enheded af marinen og andre NATO-enheder. User softwaret blev produceret af Kommando Marineführungssystem (KdoMFüSys).

AGIS S 143 i Test ved KdoMFüSys, i fronten TBHen, bafg den TKGer og AKG - Bildstelle der Marine

Redegørelse af situationsbilledet blev udført på den taktiske sigte horisontal (Taktischen Bildschirm Horizontal, TBH) son central punkt med arbejdspladser for chefen, våbenindsatzofficeren og en radarkonstabel. Fra TBHen blev frigaven af måle for Link 11-overmidling og tilvisning af måle for bekæmpning tll artilleri-kommando-apparaten (Artillerie-Kommandogerät, AKG), torpedo-kommando-apparaterne (Torpedo-Kommandogeräte, TKGs) og til missile-kommando-apparaten (FK-Kommandogerät,  FKKG) udført.

Bekæmpning-ordre af OTCen (Officer in Tactical Command) - normalt escadre-kommandøren - over Link 11 blev præsenteret på TBHen og måtte blive givet videre til våbene af chefen eller våbenindsatsofficeren som tilvisning.

O-Rummet S-Båd Klasse 143 - Billede: O. Rahardt

Våbenhjørnet på en S-Båd Klasse 143 - Billede: O. Rahardt

APå mange både blev ved siden deraf føret et general ooperational plot (GOP) på et søkkort.

Command and Contro Systemet AGIS forbandt sømål-missilerne MM38 Exocet og skytsene OTO Melara 76 mm og forarbejdede oplysningsdata af det autonome EW-system OCTOPUS, som blev bygget ind på fem både fra 1992 til at begynde med og efter udføringen af flåden af den 3. Excadron også på de andre fem både for at erstatte det ældre SARIE-1 system.

For enheder uden Link 11-udstatning kunne bådene overmidle Link 14-data via radiofjernskriver.

Command and Control-System PALIS

Oprindeligt var planlagt for båden af klasse 148 et passivt system som var istand at forarbejde fremmede Link 11- og Link 14-data og vise dem frem på en sigte (Passiv-Link-Informationssystem, PALIS). Link-afdelingschefen bemerkede at med bare nogen tilføget software og en linkegnet HF-radio man kunne forvandle systemet med sin regner og sin Link-11-terminal til at aktivt Link 11-deltager. Softwaret derfor kunne bruges næsten 1:1 fra AGIS.

Siden kortnavnet PALIS var allerede bekendt blev betydningen forandret til Passiv-Aktiv-Link-System.

O-Rum af an Båd af Klasse 148 - Billede: M. Rode

I begyndelsen af 90erne med udrustningen med søovervagtradaret TRITON-G og ildledningsradaret POLLUX blev også EW-anlæget SARIE-1 udvækslet  ved systemet OCTOPUS. For at få plads i masten for den store OCTOPUS-ECM-potte blev navigatinsradaret st om på en to-ben-bærer i forkanten af brohuset. 

Smmen med det nødvendige update af softwaret for at integrere de nye radar-apparater blev også integrationen af Oktopus-apparaterne foretage. Pejlinger og deres analysedata kunne nu bliv opvist på den nye  universalkonsole (Mehrzweck-Darstellungskonsole, MDK) og det var nu mulig at sende dem via Link-11.

POLLUX-Ildledningsantenne og NAV-Radaret på en Båd Klasse 148 - Billede: Lürssen

På fotografiet er platformerne for artillerisigtesøjlerne Askania 76 nok at se, men søjlerne ikke mere.

Ew-Hjørnet med OCTOPUS-Konsolen på en Båd af Klasse 148 - Billede: M. Rode

Tilvisning til missilerne og artilleri kunne udført fra MDKen. Styring og affyring af missilerne og skytse blev udført af missile-kontrol-apparaten (Flugkörper-Kommandogerät, FKKG) henhldsvis far artilleri-kommando-konsolen (Artillerie-Kommandogerät, AKG). Indtil installation af TRITON-G og CASTOR kunne skytsene også blive styret og fyret af af de okptiske sigtesøjler Askania-76.

Som reservemetode bestod muligheden at styre og fyre af skytsen Bofors 40mm/L70 MEL Mod. 71 vedskytteren i skytsen fra hånd.

Command and Control-System AGIS S 143 A

Command and Control-Systemet "Gepard"-Klasse, automatisk fægnings-kontol-system (Automatisches Gefechtsführungssystem für S-Boote Klasse 143 A, AGIS S143 A), var et system, som med regneren af  type USQ 180 B fremstillede et situationsbillede idet det forbandt radar- og IFF-data af WM-27/52 DU, af navigationsradaret MSSR 2000 I, af Global Positioning Systems (GPS) og modtaget Linik 11-data med hinanden i realtid. User-software blev udviklet ved Kommando Marinefürhrungssysteme (Kdo MFüSys).

Præsentationen af situationsbilledet blev udført som på bådene af "Albatros"-klassen på det taktiscke billedskærm horisontal (Taktischen Bildschirm Horizontal, TBH) som central punkt med arbejdspladserne af chefen, våbenindsatsofficeren og en radar-kostable. Fra TBHen blev måle givet fri for Link 11-transmissionen og tilviset til artilleri-kommando-konsolen (Artillerie-Kommandogerät, AKG) og missile-kontrol-apparaten (Flugkörper-Kommandogerät, FKKG).

Som også på "Albatros"-klassen løb bekæmpningsordre fra OTCen - normalt fra escadre-kommandøren - op på TBHen iog måtte givet videre ved chefen elkler våbenindsatsofficeren til våbene som tilvisninger.

Oplysningsdata af det autonome EW-system FL 1800 blev opvist på TBHen af computeren af the command and cotrol system og kunne blive givet fri for Link 11-transmissionerne. 1993 til 1997 blev nærområdeluftforsvarsystemet Rolling Airframe Missile (RAM) installeret og integrertet i command and control systemet.

MSP-500 på Brohustaget af S71 "Gepard" Billede: K. Scheuch

MSP-500 havde et sensorpakke af varmdebilledkamera, daglykamera, laserdistancemåler og videotracker såvel som et ildledningsmodul for OTO-Melara 76mm/L62 og var  til at sætte ind i dag of nat også i vandskelige vejrforhold.

O-Rummet på S71 "Gepard" i Marinemuseet - Billede: S. Kleinert

MSP-500-Konsol, AKG og FKKG på S71 "Gepard" - Billede: U. Skrzypski

Radar- og Hotdog-Fjernbetjeningerne på S71 "Gepard" - Billede: U. Skrzypski

 Datalink 11

For datalinkoverdragelse behøvede de deltagende enheder (Participating Units, PUs) ved siden af linkegnede HF- und UHF-transmittere og modtagere et link 11-terminal, som chifrerede de standardiserde informationer inden de blev givet til transmitteren til udsendelse. Indkommende Link 11-informationer blev dechifreret ved teminalet inden de blev givet som fremede måle til centracomputeren.

Alle deltagere i Lin 11-transmissionerne blev kaldt op af net kontrol-stationen (Net Control Station, NCS) i round-robin-måde og opfordret at sende deres data. Derved var den egene position meldet referencet til et data link reference punkt (Datalink Reference Point, DLRP) og alle af egene sensorer opfattede måle referencet på potiionen af egenskibet.

Alle egenmåle (Luftmåle, sømåle, undervandsmåle), ESM-pejlinger, special pukte såvel som virksome bekæmpninger blev meldelt via Link 11. Alle måle kunne blive identificeret som venlig, fjendelig eller ubekendt.

Ved at sammenbære alle Link 11-informationer af op til 20 PUs blev et kompleks situationsbillede prosuceret, som gav OTCen muligheden at træffe sin afgørelse.

Participating Units i et Link 11-net  kunne være alle NATO-enheder, skibe, flyver og landstationer. 

Sådan var det mulig at f.e. S-både kunne sætte ind simulerede missiler imog fremmede måle (f.e. af en AWACS) uden at benytte det egene radar.

Datalink 14

For enheder uden Link 11-forbindelse blev så kaldte Link 14 data sendt ud ved AGIS via radio-fjernskriver. Disse informationer bestod af informationer om hvad slags mål det var (sø- luft- udnervands- eller landmål), dens identitet ( ven, fjende eller ubekendt), positionen (lænde og bredde), kurs og fart.