Artilleri på S-Bådene i Bundesmarinen

 Hispano Suiza 20mm/L85 MDL

De første tre S-både af Bundesmarinen, bådene "Silbermöwe"-Klasse (senere betegnet som Klasse 149) bklev taget over i 1956 af den Royal Navy. Bådene fik navnene "Silbermöwe" (ex "Silver Gull"), "Sturmmöwe" (ex "Storm Gull") og "Wildschwan" (ex "Wild Swan") og var ved undtagelse af håndvåben totalt ubevåbnet lige som bådene FPB 5130 (ex "S 130") og FPB 5208 (ex S 208").

De både taget over fra  Bundesgrenzschutz See (BGS) den 01.071956,  "S 1" ("Eismöwe") og "S 2" ("Raubmöwe") var bevåbnet med to skytse Hispano Suizza 20mm/L85 på dobbellavet, et på platformen bag broen og et på agterdækket. Båden "Seeschwalbe", som var under konstruktion for BGS som"S 3" blev indført i flåden af Bundesmarinen den 16.04.1957 var bevåbnet i samme måde.

Skytset Hispano Suiza 20mm/L85 var blevet udviklelt efter krigen på basis af Hispano Suizza HS-404. Skytsene blev bygget af Rheinmetal i licens og var hovedbevåbningen af skytsepandserne HS 30 (Hotchkiss) som MK-20-1.

Også skytsene Hispano Suiza 20mm/L85 på dobbellavet  for bådene af "Silbermöwe"-klassen blev bygget af Rheinmetall. De skød ammunition af kaliber 20 x 128 mm med en kadens af 800 til 1000 skud/min og en mundigshastighed af  over 1000 m/sek.

"Eismöwe" (ex "S 2" BGS) ved Lürssen - Billede: Arkiv R. Bucher

Hispano Suiza 20mm/L85 MDL

Bofors 40mm/L70 MEL

Siden det var planlagt for bådene af klasse 140 ("Jaguar"-klassen) og 141 ("Seeadler"-klassen) hver skulle få to skytse Bofors 40mm/L70 MEL, blev også bådene af "Slibermöwe"-klassen (Klasse 149) rustet om for at standardisere skytsene i Kommando der Schnellboote. De to Hispano-Suiza-skytse bkev erstattet ved et skyts Bofors 40mm/L70 på agterdækket i 1957/58.

Bådene af klasserne 140 og 141 fik et skyts Bofors 40mm/L70 på forskibet og et på agterdækket.

For-skytsen Bofors 40mm(L70 MEL på S-"Kranich" - Billede: Arkiv K. Scheuch

Bofors 40mm/L70 er et multi-purpose maskin-skyts fra den svenske AB Bofors som blev udviklet på basis af Bofors 40mm/L60 af den 2. Verdenskrig.

Agter-skyts Bofors 40mm/L70 på S-"Kranich - Billede: Arkiv K. Scheuch

Skytset have en løblængde af 2,8 m inkluderet mundingsfyrdæmperen. Kalibren var 40 mm. Skudt blev granater  40 x 346 R med en vægt af 870 g og en kadence af 240 skud/min. og en mundingshastighed af 1000 m/sek. Den maximale skudvidde var 12.600 m. Skytsen kunne blive rettet fra - 10 til + 85 grader.

Nife-Reflexvisier - Foto: K. Scheuch

Hver skyds var forsynet med to NIFE-reflexsigter for de to retteskyttere (side og højde).

Patronerne blev forbundet med hinanden til hver fire stykker med en clip og ladet i ammunitionstilførelse. I bagfronten af skytsen var plads for 12 clips, altså 48 granater. 

Beredskabsammunition blev opbevaret i beredskabsskabe under bakken henholdsvis på agterdækket i nærheden af skytsen.

Bædene havde to ammunitionsrum i hvilke ammunitionskasserne med to clips med patroner hver blev lagret.

Mens skytsene af bådene klasser 140, 141 og 149 lige som senere også af klassen 142 havde en rundt omkring skilt imod sprængstykker havde bådene af minenstrygerflottille en sidelig tilgang på begge sider.

Bofors 40mm/L70 MEL på MS-"Weilheim" - Billede: T. Kunzmann

Skytsene kunne blive rettet og affyret af de to retteskyttere side  og højde eller over den tilsvarende artilleristyressøjle SE-40 og senere OGR-7/2.

Bofors 40mm/L70 MEL DSTY 58

Med installationen af ildledelse-anlæget WM-20 af det nederlandske firma Hollandse Sigaalapparaten (HSA) på bådene af klassen 142 blev nye ved radar styrbare skytse nødvendige. Derfor kom skytsene Bofors 40mm/L70 MEL DSTY 58 til indsats. De blev i normale tilstænder styret ved artilleri-kommandokonsolen (Artillerie-Kommandogerät, AKG) af ildledelse-anlæget. Manuel styring var mulig som reservemåde.

S-"Ozelot" med WM-20 Anlæg og de nye skytse så vel som nye tropedorør - Billede: Arkiv K. Scheuch

Bofors 40mm/L70 MEL Mod. 71

Bådene af klassen 148 ("Tiger"-klassen) havde på agterdækkett et skyts Bofors 40mm/L70 MEL Mod. 71,  et styts styrbar ved radar med en magacin som gav lov til at lade 144 skud.

Bofors 40mm/L70 MEL Mod. 71 på "S 41" - Billede: Arkiv B. Brackert

Magacinet af Bofors 40mm/L70 MRL Mod. 71 - Billede: Arkiv B. Brackert

For skytset Bofors 40mm/L70 MEL Mod. 71, oprindeligt udviklet af den svenske AB Boofors, blev lavetten og de automatiske ladeindretninger for modellet 71 for bådene af klassen 148 bygget som licensprodukter ved det italienske firma Breda.

Skytsen kunne blive rettet fra - 8 til + 83 grader med en højderettehastighed af 45 grader/sek.  og en siderettehastighed af 85 grader/min. Kadensen var 300 skud/min. ved en mundingshastighed af 1000 m/sek. Det maksimale rækkevidde var 12.600 m og spitsehøjden var 8,700 m ved maksimal løbforhøjning. Vægten af patronerne lå ved 2,5 kg, vægten af projektilet var 0,96 kg og sprængladningen vejede 0,115 kg.

"S 41" med den oprindelige Bofors på Agterdækket - Billede: Arkiv K. Scheuch

"S 46" mes Bofors 40mm/L70 MEL Mod. 71 med vejrfast Kuppel - Billelde: Arkiv K. Scheuch

Senere blev skytsene Bofors 40mm/L70 MEL Mod. 71 udstafferet med en vejrfast kuppel af Firma Mauser.

Vejrfast Kuppel af Bofors 40mm/L70 Mod. 71 - Billede: B. Brackert

Hver skyts var udrustet med et Nife-Reflex-sigte for skytteren. Inklusive ammunitionstilførerne var fire mand som betjenere nødvendig. Beredskabsammunitionen var lagret i en del af den agtere opbygning.

Bofors 40mm/L70 Mod. 71, til højde ammunitionslagret - Billede: M. Rode

Bofors 40mm/L70 Mod. 71, til højre Sigten af Skytteren - Billede: Archiv B. Brackert

Beredsakabsdammunitionslager i den agtere Opbygning - Billede: M. Rode

Skytset kunne blive rettet og affyet i nær-kontrollen af retteskytteren eller over en af de to artillerie-kontrolsøjler Askania-76 auf dem B-Deck bag den åbene kommandiobro. Efter at artilleri-kontrolsøjlerne blev demonteret var fjernstyring bare mulig over sigten af POLLUX-ildledelsesradaret. 

OTO-Melara 76mm/L62

Med bådene af klassen 148 ("Tiger"-klassen) blev skytsene OTO Melara 76 mm/L62 Compact af det italienske firma Leonardo indført i S-Flotillen, som også kom til indsats på bådene af klasserne 143 og 143 A lige som på fregatterne af klasser 122, 123 og 124.

Bådene af klasen 148 havde et skyts OTO Melara 76mm/L62 på bakken, bådene  af klassen 143 havde et skyts på bakken og et på agterdækket, mens bådene af klassen 143 A havde bare et skyts på bakken. 

OTO Melara var et fuldautomatisk og let skyts, som kunne blive sat ind imod luft-, sø- og landmåle. Det havde en kadence af 85 skud(min. og havde en flerladeindretning i ammunitionslagret under skysten for 80 skud. Efterladning var mulig ved hånd hvorfor patronerne måtte tages ud af deres plastikopbevarelsesbeholderle og sat i flerladeindretningen.

Flerladeindretning på MTB "Sehested" - Billede: Arkiv V. Groth

I

Modsat til senere versioner havde skytsen en rundlig plastik-kuppel som vejrbeskyttelse. Skytsen havde en vægt af 7500 kg.

Skyts OTO Melara 76mm/L62 på Bakken af an Båd Klasse 148 - Billede: Arkiv K. Scheuch

Udstøttelse af de forbrugte hylster befandt sig under løbet.

Geschütz OTO Melara 76mm(L62 på "S 62" - Billede: Arkiv L. Brügge

For vedligeholdese havde skyts-kuppelen et mandehul over hvilket tilgang til skyset var mulig.

Mandehul i Skytskupplen - Billede: Arkiv K. Scheuch

Sideretteomfangen var 360 grader ved en rettehastighed af 60 grader/sek. Højderetteomfangen var - 15 til 83 grader ved en rettehastighed af 32 grader/sek. 

På bådene af klasse 148 kunne skytsen blive styret optisk fra begge artilleri-styrresøjler men i praksis blev den styret af sigten af POLLUX-fyrkontrolenheden og senere fra sigten af CASTOR-ildledelse-enheden  i O-rummet.

På bådene af Klasse 143 kunne de to skytse blive styret af den optiske artilleri-fyrledningssøjle OGR-7/3. I praksis blev de stryret efter måltilvisning fra den Taktiske Sigte Horisontal (Taktischen Bildschirm Horizontal, TBH) af AGIS ved artillerie-kommando-apparaten (Artilleriekommandogerät, AKG) i O-rummet. Efter demontagen af OGR-7/3 var det deneneste mulighed at styre skytsen.

På bådene af klassen 143 A blev skytsen udelukkende sat ind fra artillerie-kommando-apparaten (Artilleriekommandogerät, AKG) i O-rummet hvorved sensordata fra fyrledningsradaraet og fra multisenosorplatformen (Artilleriekommandogerät, AKG) kunne blive benyttet..

Svær MG M 2 QCB

På bådene af klasse 143 og 143 A kunne på B-dækket to svære MGer M2 QCB (også bekendt som Browning M 2 eller MG 50-1) blive monteret på faste lavetter til forsvar imod asymetrisk trussler. 

SMGen havde en kaliber af 12,7 mm x 99. Kadencen var 450 til 635 skud/min. Kampdistancen var op til 1.850 m.

SMG i anslagstilning på S76 "Frettchen" - Billelde: V. Groth

Ammunitionstilføring af SMGen - Billdede: T. Kunzmann

Håndvåben

På bådene af klassser 140, 141 og 142 befandt sig oprindeligt kun fire pistoler modell P 1 (P 38) og en karabiner K 98 for vagttjenesten. Karabineren tjente også til at ødelegge drivende miner.

Midt af 1960erne blev K 98 erstattet ved geværet G 3. For chefen gav det en lillekalibret Walther PPK. Derudover kom maskinpistolen MP 2 (UZI) og et maskingevær MG 3  (først endnu i udføringen som MG 42) om bord. Disse våben og ammunitionen dertil blev opbevaret i den fordre ammunitionrum (Afd. VIII).

Intil udføringen af flåden af bådene klasser 140, 142 og 142 befandt de følgende håndvåben om Bord:

På bådene af klasse 148 befandt sig følgende håndvåben:

På bådene af klasser 143 og 143 A befandt sig de følgende håndvåben:

Senere fik bådene to fast monterede lavetter for to svære maskingeværer M 2 QCB (Browning M 2).

Artilleri-Ildledelse

Artilleri-Sigtesøjle SE-40

Indtil indføringen af artilleri-sigtesøjle OGR-7/2 midt af 60erne blev på bådene af klasser 140, 141 og 142 die Artilleri-Sigtesøjlen SE-40 brugt.

Artilleri-Sigtesøjle SE-40 på S-"Löwe" - Billede: Arkiv K. Scheuch

Denne sigtesøjle bestod af en horisontal drejelig middelsøjle som var indstillelig i højden for at stille den ind tllsvarende til størrelsen af skytteren.

På en af de sidelige vertikal drejelige arme var to vægte bragt an for at lave drejeligheden af søjlen nemmere, på en af armene kunne en optisk Nife-reflex-sigte blive bragt an, med hjelp af den skytteren kunne sigte på målet.  Skytteren blev spændt på stående og måtte sigte påmålet med hjelp af sitekorset derved måtte h an tage hensyn til en mulig vinkel for at kompensere målets fart og kurs.

Artilleri-Sigtesøjle SE 40 - Billede: Arkiv D. Lass

Bevægelserne af skytteren (rettning og forhøjelse af sigten) blev averdraget ved søjlens syncroer to syncroerne af skytserne så at skytseren i fjernstyring bevægede sig syncron med sigte-søjlern, Derved blev paralaxfejl af skytsene afhængig af deres opstillingsposition taget hensyn til automatisk sa at granaterne ville lande i målet. 

Sigte-Søjlen SE-40 på S-"Wiesel" - Billede: Arkiv T. Kunzmann

OGR-7/1 på MJ-båd "Weilheim" i Marinemuseet - Billede: T. Kunzmann

Ved OGR-7/1 på "Weilheim" befinder sig i den venstre overe del af betejeneste- og opvisningsfeldtet afbryderen for "Magazinwahl" (magacinvalg) med stilninger "Links" (venstre) og "Rechts" (højre), til højre er afbryderen for "Zündereinstellung" (tændsatsinstilningen med stilningerne "Aus" (ud), "Zerlegen" (destruktion) og "Spreng" (spræng). Derunder befinder sig til venstre afbryderne for "Start" og "Halt"(stop)-ordre til skytsene 1 og 2 (trods det at "Weilheim"har bare et skyts) og til højre indstilninger for vækselpunkt og hastighed med de tilsvarende opvisninger for luftmåle. 

OGR 7/2

Sigtesøjlen OGR-7/2 var fra mtten af 60erne den standard artilleri-sigtesøjle på S-bådene af Bundesmarinen som var udrustet med skytse Bofors 40mm/L70. En undtagelse var bådene af klassen 148.

Restaureret OGR-7/2 af S-"Kranich" i Lagret af Marinemuseet - Billede: Arkiv K. Scheuch

Med betjenestelementerne af sigtesøjlen kunne distance, fart og lagevinkel (difference mellem kurs af fjennen og dens pejling) blive stillt ind, så at forholdsvinklen (blyvinklen) blev regnet ud automatisk og blev indmedregnet i retteforgangen af skytsene.

I den højre overe del af betjene- og angivelsefeldtet befandt sig hovedafbryderen for at lukke op for OGR-7/2. Ved siden af den indgave af lage og fart af et sømål at bekæmpe, som forandrede sigten som var vist op i optiken. En forstørrelse af målet og vorskellige filtre for dag, nat tåge og modlys var mulig.

I optiken kunne et rararmål opdaget i O-rummet blive vist. Skytteren kunne så bekæmpe radarmået over trådkrydset. Denne funktion blev benyttet under natten og ved dårlig sigt.

Højre Betjen- og Opviningsfeldt - Billede: Archiv K. Scheuch

I mitten af den ovre betjenfeldt befandt sig okularene af sigteindretningen med en støtte til hovedet derover. Nedenunder var opvisningen af sigtesøjlens rettevinkel. 

Okularene, nedenunder Opvisningen af Rettevinklen - Billede: K. Scheuch

Ved OGR-7/2 af „Jaguar“-bådene befinder sig til venstre afbryderen for overtagelse af fjernstyringen ved sigtesøjlen og udløseren for agtelse-signalet til skytserne. Til højre deraf befinder sig "Abfeuerwahlschalter" (affyringsvalgafbryderen) med stilningerne „Aus“ (ud) – „Geschütz 1“ (skyts 1)– „Geschütz 2“ (skyts 2) og „Geschütz 1 + 2" (skytse 1 + 2). Derunder befinder sig på venstre side indstilningsknapper for "Start"- og "Stop"- ordre til begge skytse og indstilningsknapper for distance og vækslepunkt  og de tilsvarende opvisninger for luftmål.

Betjene- og Opvisningsdel venstre ovre Side på ex-"Kranich" - Billede: Arkiv K. Scheuch

I den nedre betjenefeldt befinder sig eindstilningsknapper og opvininger for skyts 1 og skyts 2 hver med opvisningen „Fertig" (færdig), „Seite“(side)  og „Höhe“ (højde). Ved siden deraf hen til midten befandt sig opvisningene for spændingsforsyning af sigtesøjlen. I midten befand sig opvisningen for overbelastning af sigtesøjlen. I den nedre del befandt sig tasterne for en „Achtung-Alarm“ (advarsel-alarm) og to knapper for sigtesøjlen.

Skytsene i fjernstyriing blev styret med den venstre fodtaste i den beregnete retning og forhøjelse. Affyringen skete med den højre fodtaste.

Artilleri-Sigtesøjle OGR-7/3

På bådene af klasse 143 var sigtesøjler OGR-7/3 installeret for indsatsen af begge OTO Melara 76mm-skytse med en plastik-kuppel på B-dækket bag masten. I praksis blev skytsene styret og fyret af ved Artillerie- Kommando-Gerät (AKG) i O-rummet.

OGR-7/3 på "S 62" - Billede: Arkiv L. Brügge

Betjene-elementerne og opvisningeren af OGR-/3 var lignenede til dem af  OGR-7/2.

Artilleri-Sigtesøjle Askania-76 DMQ A

På bådene af klasse 148 befandt sig på B-dækket bag den åbene bro to forhøjede platformer for artilleri-sigtesøjlerne Askania-76 DMQ A.

Platformer for die Artilleri-Sigtesøjlerne - Billede: Udsnit af Skibsskitse Franz Mrva

Artilleri-Sigtesøjlen Askania-76 DMQ A - Billede: Arkiv B. Brackert

Med de to Askania-76 artilleri-sigtesøjler kunne såvel skytsen 76mm OTO Malara på bakken som skytsen Bofors 40mm/L70 Mod-71 blive styret fjern. I praksis blev skytsene derimod styret ved Artillerie-Kommando-Gerät (AKG) af Pollux-Ildledningsanlæget af det franske firma Thomson CSF i O-rummet. 

I begyndelsen af 80erne bleb Pollux-Ildledningsanlæget erstattet ved Castor-Ildledningsanlæg og de to artilleri-sigtesøjler Askania-76 blev demonteret til at formindre topvægten. Fjernstyringen af skytsene blev udført af Artillerie-Kommandogerät (AKG) af Castor-ildledninigsanlæget. De 40mm-skytse kunne i reservemetode blive styret og fyret af ved hånd af skytteren. 

Ildledning fra O-Rummet

Efter montagen af ildledningsanlæget WM-20 af det nederlandske firma Hollandse Sigaalapparaten (HSA) på bådene af klassen 142 mod. blev de nye ved radar styrbare skytse Bofors 40mm/L70 MEL DSTY 58 i normalmetode styret ved Artillerie-Kommandogerät (AKG) af ildlegningsanlæget. 

På bådene af klasse 148 blev ildledningen for skytsene OTO Melara 76mm(L62 og Bofors 40mm/L70 Mod.71 udført ved sigten af Pollux-idlledningsanlæget og senere ved Artillerie-Kommandogerät (AKG) i forbindelse med Castor-ildledningsradar.

O-Rum på en Båd Klasse 148 - Billedre: M. Rode

På bådene af klassen 143 blev ildleldningen udført for begge skytse OTO Melara 76mm/L62 ved Artillerie-Kommandogerät (AKG) af AGIS og ildledningsradaret af WM-27.

I Fronten halvskjulet  AKG, til venstre TKGerne på en Båd Klasse 143 - Billede: O. Rahardt 

På bådene af klasse 143 A blev ildledningen foretaget for skytsen OTO Melara 76mm/L62 ved Artillerie-Kommandogerät (AKG) og ildledningsradaret af WM-27 og ved Multisensorplatformen MSP-500.

AKG på S71 "Gepard", til venstre MSP-500 - Billede: U. Skrzypski