Die Schnellboot-Seite

----- S-Både--   -Tender -     Forskelligt ----- Gæstebog

  S-Både i den Kongelig Svenske Marine (Marinen)
 

Kontakt

Links S-Båd-Sider 

Links Venner 

Home

Ansvarudlukkelse

Impressum

Databeskyttelse

Litteratur

 

 

 

 

 

S-Både i den Kungliga Svenska Flottan 1921 - 2000 (Marinen)

Begyndelsen af den svenske S-båd-styrke ligger i året 1921 da den Kongelige Svenske Marine købte de to italienske både "MAS 231" og "MAS 232" (MAS = Motoscafo Armato Silurante) og indførte dem som "MTB 1" og "MTB 2" i flåden. De 12-t-både blev drevet ved to Isotto Fraschini L 350 bensin-motorer med 240 PS hver og opnåede en hastighed af 28 knob. De var armeret med to forretninger på siderne at kaste 45,7 cm torpedoer og med to 6,5 mm maskingewærer.

"MTB 1" (ex "MAS 231") - Billede: Arkiv L. Törnberg (Vet.Fltl)

Bådene var i hovedsagen skaffet an for at blive fortolig med denne V-spant-bådtype og at sammeligne den med de engelske trin-både Thornycroft-55'-CMB (CMB = Coastal Motorboat), købt i 1925 og blev betegnet som "MTB 3" og "MTB 4". 

"MTB 4" - Billede: Arkiv T. Kunzmann

 

I året 1939 bestilte Sverige ved den British Powerboat Co. to 60'-både, som skulle blive indlemmet i marinen som "T 1" og "T 2". Mens disse to både blev beslaglagt ved den britiske Royal Navy og de blev indført i flåden som "MGB 44" og "MGB 45" på grund af udbrudet af krigen, kunne de to 60'-både bestilt ved  Vosper Ltd. - "T 3" og "T 4" endnu blive leveret.

"T 4 " - Billede: Arkiv T. Kunzmann

 

Som erstatning af de to både beslaglagt ved den britiske Royal Navy blev to ELCO 70' PT-både beskaffet i USA. De fik betegningen "T 1" og "T 2". 

ELCO 70'-Torpedo-S-båd, her US "PT 10" - Billede: US Navy

 

Bådene tilsvarede ikke helt marinens forventninger og derfor købte Sverige 1940 de moderne italienske både „MAS 505“, „MAS 508“, "MAS 511" og "MAS 524", som blev betegnet "T 11" til "T 14". 

"T 14" - Billede: Arkiv T. Kunzmann

 Fra 1941 byggede Kockums Mekaniska Verkstads Aktiebolag, Malmö i license bådene „T 15 „ til "T 18“. Disse både war et-trin-glidebåde med svejset stålskrog. De blev først udført af flåden i 1957.

"T 15" - Billede: Arkiv T. Kunzmann

I årene 1942/43 byggede Kockums efter planene af Bagliotti de lidt større både „T 21“ til „T 31“. Ved instalation af de videre udviklede Isotta Fraschini-motorer med 1500 PS opnåede de en fart af 50 knob. "T 21" til T 27" blev udført af flåden i 1959, "T28" til "T 31" fulgte 1960. "T 23" blev solgt til privat. Her videre skæbne er ukendt. Et levende exempel for denne bådklasse er "T 26", som sejler i Veteranflotiljen idag mens de andre både af klassen belv brudt af.

Ex-"T 26" ved EDIP 2019 i Gålö - Billede: Arkiv Veteran Flotilje

Den svenske rustningsplan 1941 planlagte 150-t-S-både. De 3000-PS-diesel-motorer nødvendig derfor stod ikke til rådighed i Sverige, en import fra Tyskland var under krigen ikke mulig, derfor blev en opdrag givet til Götaverken, Malmö, at udvikle en topydelse-diesel. Samtidig blev de taget i overvejelser at benytte en gasturbine-driv. Der fulgte en byggefase af 10 år og ikke før 1949 blev middler for 12i både bevilget, ni operative og tre trialbåde.

Ordre for disse både gik til Kockums og i årene 1950 indtil 1953 blev "T32" til "T 40“ bygget som stål-et-trins-glidebåde. Bådene blev udført af flåden i 1966. "T 36" sejler idag som museums-båd i Veteranflotiljen.

Ex-"T 38" ved EDIP - Billede: Arkiv Veteran Flotilje

1949 blev det i dens hovedafmålinger næppe forandrede testbåd "T 41" bygget i rammen af rustningsplanen. Den tilsvarede i skrogen og i drivet bådene af klassen "T 32" til "T 40" men stålskrogen havde intet trin. Derved kunne på kost af hastigheden en bedre sødygtighed blive opnået. Efter testning af sødygtigheden blev båden sat ind for testning af 40mm-Bofors skytsen.

De andre to bevilgte testbåde fraskilte sig i form og betegning totalt fra de øvrige både af den Svenske Marine.

Fra amerikanske bestande blev en Vosper-båd bygget i USA købt. Denne båd tjente som sammenligningsobjekt for V-spant-bådene med og uden trin. Den fik betegningen "T 1".

Fisksätra-Værftet, Västervik, byggede en lille hurtigt at fremstille testbåd med betegningen "T 201". Basis for den båd, som  blev designet i sammenarbejde med tyske konstruktører, war lille-S-båden "Hydra" af Krigsmarinen. Skrogen blev dog ikke bygget af træ men af stål. Båden fik to 53,3 cm torpedorør. Som driv tjente en Isotto Fraschini motor med 1500 PS og en Ford-marchmotor mes 100 PS. Båden opnåede en hastighed af 42 knob.

Testbåd "T 201" - Billede: Svensk Marine

Båden blev benyttet for Søtestninger af den 1800 PS CRM-motor og i 1956 for testningerne med fast og indstillige propeller. 1962 blev den givet af til luftmagten som testbåd.

I årene 1950/51 blev en testbåd, "T 101" bygget ved statsværftet Karlskrona. Den var den i rustningsplanen 1941 fordrede store sødygtige båd af en længde på 45 m og en bredde på 5,8 m. Fortrængningen var 170 t. Skrogen var i analogi til de tyske VK II-både, men den havde et fladt forskib. De først indbyggede hurtigløbende dieselmotorer af Götaverkene blev snart erstattet ved 3000 PS MB 518-motorer hvormed båden opnåede en hastighed af 37 knob.

Den fik navnen "Perseus" og tjente for testninger med de højydelige motorer udviklet ved Götaverkene, for gasturbiner, for KaMeWa-drivet for "Spica"-klassen og for SeaCat-missiler. Den blev brudt af i 1967.

"T 101 - Peseus" - Billede: Arkiv T. Kunzmann

I budgetet 1952 var ialt 26 S-både planlagt, 15 små og 11 store. 1954 indtil 1959 blev de 15 små både "T 42" til "T 56" bygget ved Kockums i Malmö og ved statsværftet Stockholm.  

Bådene var konstrueret som glidende leddelt-ramme både unden trin, på kost af farten - hastigheden var 43 knob - opnåede den Svenske Marine dermed en bedre sødygtighed. 

Ex-"T 46" ved EDIP i Gålö - Billede: Arkiv Veteranflotiljen  

Ex-"T 56" ved EDIP i Gålö - Billede: Arkiv Veteranflotiljen  

1952 stillede den Svenske Marine spefikationerne for de 11 store både på grundlaget af te die „T 101“ færdig. Typebetegningen „T 102“. Bådene blev planlagt som rund-ramme fuld-stål-fortrængere. Endnu i samme år gav Sverige Lürssen-Værftet ordre for seks både (T 102 "Plejad", T 103 "Polaris", T 104 "Pollux", T 105 "Regulus", T 106 "Rigel" og T 107 "Aldebaran". Bådene blev afleveret 1953 – 1955 og 1955 blev et andet lod på fem både ordret - T 108 "Altair", T 109 "Antares", T 11O "Arcturus", T 111 "Argus" og T 112 "Astraea". I forskel tild et første lod fik bådene af det andre lod en elektronisk udrustning af svensk fabrikation..  

T 102 "Plejad" - Billede: Svensk Marine

WMend de mindre både af den SVenske Marine blev betegnet som Motortorpedbåtar (fik bådene af "Plejad"-klassen (T 102 – T 112) betegningenTorpedbåtar. 

1960/61 blev en ny svensk flådeplan udstedet som gav et stort tal at små kampdygtige fartøjer forfortrin før destroyere og krydsere. Derfor blev seks yderlige S-både bygget i analogi til "Plejad"-klassen: T 121 "Spica", T 122 "Sirius", T 123 "Capella", T 124 "Castor", T 125 "Vega" og T 126 "Virgo".

Ex-T121 "Spica" ved EDIP i Gålö - Billede: Arkiv Veteranflotiljen

De 200-t-både, "Jaguar"-skroget blev købt fra Lürssen-Værftet, blev bygget af  Götaverken i Malmö og Statsværftet i Stockholm for 115 Mio SKr.  

Som forbedring af "Spica"-klassen blev 12 både af "Nörrköpimg"-klassen bygget af Karlskronaværftet fra 1971 indtil 1976: T 131 "Norrköping", T 132 "Nynäshamn", T 133 "Norrtälje", T 134 "Varberg", T 135 "Västeras", T 136 "Västervik", T 137 "Umea", T 138 "Pitea", T 139 "Lulea", T 140 "Halmstad", T 141 "Strömstad" og T 142 "Ystad ". 

Båden blev retrofitted i 1980erne som missil-både. Derfor blev de fire agtere torpedo-rør taget af og i deres sted fire startcontainer for sømål-missiler RBS 15 installeret. Båden fik derfor i stedet af den gamle betegning "T" for Torpedbåt betegningen "R" for Robotbåt. Seks fartøjer af klassen blev i 1990erne igen bygget om fik så betegningen Robotbåt Type "Ystad".  

De sidste to både af klassen, "Norrköping" og "Ystad", blev udført af flåden i 2005. Som levende vidner for klassen  befiner sig "R 142 Ystad" ved Veteran Flotiljen i Gålö og siden 2000 "R 136 Västervik" i Marinemuseumet Karlskrona. Udrustningen af "R 136 Västervik" i det originaltilstanden er set efter ved "Västerviks Venner" som understøtter marinemuseet ved at vedligeholde båden for a kunne nytte den også i fremtiden som et levende museumsfartøj.  

Ex-R 136 "Västervik" i Museumshavnen Karlskrona - Billede: Arkiv Veteranflotiljen

Ex-R 142 "Ystad" i Gålö - Billede: Henry Bujack

Bådklassen har det Taktiske Databehandlingsystem EPLO fra Firma Stansaab Electronik AB til rådighed.

 

Siden projekteringen for en egen udvikling af en kanon-S-båd af ca. 170 t faldt i tiden af indføringen i flåden af de norske kanon-S-både af klasserne  "Storm" og "Snögg", ordrede den Svenske Marine i april 1971  ved Båtservice A/S Mandal en test-båd, „V 150 Jägaren“. DEn var i analogi til skrogen af de norske "Storm"-klasse både med en forkortet bro, så at på fordækket plads for et 57 mm Bofors/L70 skyts blev til. Den var an letmetalbåd med fiberglas opbygninger. Som driv tjenede to 3500 PS MTU-diesel-motorer af type MB 518 D/MB 20 V 672 TY 90. Ildledningen skete med en Philips-Artilleriledningscomputer. På agterdækket befandt sig 6 x Penguin-SSM-launcher. 

V 150 "Jägaren" i Gålö - Billede: Henry Bujack

Siden testningerne var til den Svenske Marines tilfredshed blev 16 yderlige både af klassen ordret i 1974. Bådene var i tjeneste indtil 2016.

Ex "P 151 Hugin" - Billede: Arkiv Veteran Flotilje