S-Både in den Kongelig Norske Marine 1940 - 2010 (Sjøforsvaret)

Norge havde bestilt fire både af type Vosper 60'  i 1939. Bådene "No 5" og "No 6" blev afleveret i maj 1940. 

Bådene displacerede 32 t ved en længde af 19,04 m og opnåede en fart af 35 knob med deres to Isotta Fraschini Otto-motorer hver på 2330 PS. Armeringen bestod af to svenske 45,7 cm-torpedorør og fire underbvandsbomber. Besætningsstyrken var 10 mand.

"MTB 5" ("No 5") af type Vosper 60 ft - Billede: Imperial War Museum

MTB "No 5" blev fordret tilbage af Royal Navy og sejlte så under norsk besætning. Den blev tabt efter en explosion en 01.07.1941. "MTB 6" (No 6)  (BPB 60' - 25 t) sprank lek i en storm  den 29.09.1940 og blev givet op af dens norske besætning i Kanalen. Den strandete i Seinebugten.

Bådene "No 7" und "No 8" blev nok stillt færdig i 1940 men blev indført i den britiske flåde som "MTB 71" og "MTB 72" af Royal Navy. "MTB 71" sejlte under norsk besætning. Det blev hurtigt konstateret at denne bådtype var bygget for svagt for indsatsen uner krigen.

I vinter 1941/42 blev den norske S-båd-styrke forstærket på seks både. Af klassen "MTB 5" blev "MTB 71" (indført i flåden 10.11.1941, retureret til RN den 04.02.1942) i norsk tjeneste, ny kom dertil fem både af type Thornycroft 75 ft ("MTB 56", "MTB 52", "MTB 50", "MTB 51", "MTB 54"), som blev opereret i Kanalen indtil sommer 1942. Også disse både var bygget for svagt og havde hyppige motorskader. Derfor blev bådene givet tilbage til briterne i sommer 1942.

"MTB 102" type Thornycroft 75 fod - Billede: Imperial War Museum

Opdrag af disse både var at operere imod en tyske forsyningstrafik i norske vande. Dertil lå de skjult i den norske skærgården under dagen og sejlte patrouille om natten. 

Den første båd af denne type under norsk besætning var "MTB 56". I natten 08./09.09.1941 udførte besætningen af "MTB 56" sammen med to britiske MTBer et angreb mod en tysk konvoj ved Kap Blanc Nez. Derved forsænkede den et fragtskib ud af konvojen.

"MTB 56" førte en indsats mod den norske kyst ud 02. indtil 03.10.1041. Siden dens rækkevidde ikke var stor nok, blev den slæbet af Jageren "Draug" til 120 sm fra kysten. I mørket sejlte den ind til Korsfjord med hjælpemotorene, hvor den skjulte sig ved en lille ubeboet ø om at sejle patrouille i natten.  "MTB 56" forsænkede ved den indsats et forsyningsskib, det norske "Borgny" med 3.500 liter Flybensin. For farten tilbage til Lerwick blev den igen slæbet af "Draug".

De norske både ydete god tjeneste som skolefartøjer for normændene, som blev forberedet for overtagelse af bedre fartøjer.

Den 11.11.1942 blev "Shetlandsafdelingen" officiel indført i tjeneste. Som bureau- og depotbygning blev et gammelt lagerhus i Lerwick benyttet mens personalet blev indlogeret i nisse-hytter i nærheden af havnen. Flotillen fik betegningen 30. (N) MTB Flotille. Flotillen fik otte MTBer af type Fairmile D.

"MTB 724" vomTyp Fairmile D - Foto: Imperial War Museum

I sommer 1943 navnet af flotilen blev ændret i 54. (N) MTB Flotille. Indsatse imod den norske kyst fandt sted i den lysere tid af året, i den mørkere tid af året opererede båden i Kanalen.

Nordlige Nordsø - Billede fra Wikipedia

De norske både udførte under krigen 161 indsatse imod den norske kyst (distance ca. 200 sm) mellem Tronthieim og Kristiansand og forsænkede derved 27 skibe, blandt dem syv krigsfartøjer.

"MTB 345" (Thornycroft testbåd) blev sat ind for operationer imod den norske kyst fra Shetland under norsk kommando siden marts 1943. Den 27.07.1943 blev den erobret under en fægtning med forepostbåd "V 5301 Seeteufel" foran Aspøy ved Ålesund. Besætningen (fire normænd og en brite) blev skudt ved Gestapo. Båden kom igen i fart som "SA 7" i august 1943 og brød i brand foran Shetland øerne i august 1943 og synkede.

Havde personalstyrken af det norske contingent i 1942 været ved 250 mand så var der i begyndelsen af 1945 omkring 550 mand i indsats og understøttelse af enhederne under norsk flag. Som erstatning for de returnerede hhv. tabt både fik normændene:

Ved enden af den 2. Verdenskrig de norske marinesoldater, som havde undviget til England mens Tyskland besatte landet og havde tjenet i Royal Navy, kom tilbage til deres hjemstavn.

Den sammenrystede norske flåde bestod til den tidspunkt af 52 skibe og både, blandt dem forhendværende enheder af Coastal Forces, 12 S-Både af type Fairmile D og tre Motorlaunchs af type Fairmile B, "ML 125", "ML 213" og "ML 573". Den norske marine købte 10 af de 12 Fairmile D-både som blev kaldt "Falk-Klassen.

Forsvarsministeriet stilte en tre-års-plan op for årene 1946 - 1949. Deri var en konsolidering af den norske marine planlagt og returnering af de lånte og forpagtede fartøjer. 

Af de engelske Fairmaile-D-fartøjer blev 10 både købt af Norge. "MTB 715" blev ødelagt ved et fyr den 19.05.45 med en explosion i følge. Bådene fik navnene "Falk", "Hauk", "Jo", "Kjeld", "Lom", "Om", "Ravn", "Skarv", "Stegg", "Teist". Båden "Hauk" blev ødelagt ved et fyr i november 1948. De andre fartøjer blev i tjeneste som "Falk"-klassen indtil 1958/59.

Den dag af den tyske kapitulation lå "S 10", "S 11", "S 13", "S 15" og "S 16" af den 51. forpostflotille i Åstveitvågen. I Egersund lå den 1. Schnellboot-Skoleflotille med "S 62", "S  79", S 86", "S 89" og "S 133 sammen med Begleitschiff "Adolf Lüderitz" og den 8. SFltl med "S 195", "S 302", "S 303" og "S 709". Bådene "S 195", "S 302" og "S 303" lå i sommer 1946 i Bergen. De var blevet tilslået USA som krigsbytte og fik betegningen "E 1", "E 2" og "E 3".

Ud af krigsbytten af USA købte Norge 14 både og af den engelske krigsbytte båden "S 196", som nok blev benyttet bare som resservedelslager. 

"Taarnfalken" - P 563 efter den blev taget over ved Søværnet - Billede: Søværnet

Ud af de 15 både taget over fra de Allierede blev 10 moderniseret og benyttet til 1951 som følger:

Bådene "Kvikk" og "Snar" blev så stærkt beskadiget ved deres stranding på Østøya efter de havde revet sig løs i en storm under vinteren 1948/49 i Horten at de blev brudt af. De blev taget ud af listen af de norske krigsfartøjer i 1950.

Båden "S 10" til "S 48" op til den tid reservedelslager og "Rap" (ex "S 174") blev brudt af i 1950, båden "Tarva" (ex "S 76") blev kanibaliseret og benyttet som målfartøj indtil 1970erne,. De andre seks både indtil den tid i norsk tjeneste og reservedelslagret (ex "S 196") blev solgt til Danmark i 1951.

Som erstatning for de forhenværende tyske både blev i samme år 10 S-både af type „Elco-80“ købt af US Navy, både med bensin-motorer som driv. Bådene blev købt over en finansieringsstøtte af USA (Military Defence Assistance and Advisory Program = MDAP) og fik betegningen "Hai"-klassen. Seks både blev udført af flåden i årene 1960 til 1964. De andre både fulgte i 1966.

Elco 80'-båd, her "PT 109" i Pacifik - Billede fra Rottman: US Patrol Torpedo Boats

1952 tilbod en privat virksomhedsleder, Westermoen-Båtverft i Mandal, Sjøforsvaret en båd bygget på egen kost for prøvesejladser. Efter grundige prøver af båden som blev kaldt "Rapp" gav den Kongelige Marine fem yderlige både i opdrag, som blev indført i flåden i årene 1955/56.

KNM "Kjapp" - P 354 - Billede: Arkiv Lars H. Herbst

1958 tilbod bådværftet i Mandal Søforsvaret på nyt en båd bygget på egen kost. KNM accepterede båden døbt "Nasty" som blev drevet af diesel-motorer som væsentlig nyhed for prøver. Efter indgående prøver og nogen forbedringer som havde resulteret fra prøverne ordrede Sjøforsvaret 20 yderlige både af type "Tjeld" i to parter på 10 både hver. To både blev bestilt af Bundemarinen for sammelignings-prøver ("Hugin" og "Munin"), seks yderlige blev bygget for Grækkenland og 14 for USA.

Den 22. TKB i Nordnorge - i fronten "Tjeld"-klasse-båd P 348 "Hval" - Billede: Kalle Scheuch

I begyndelsen af 1960erne blev "Storm"-klassen planlagt som supplement til de 20 motortorpedobåde af "Tjeld"-klassen som motorkanonbåde. Bådene af "Tjeld"-klassen og de 24 både af "Storm"-klassen skulle forme lille indsasts-enheder hvorved trådstyrede torpedoer var hovedvåbenet af "Tjeld"-klasse-bådene mens ""Storm"-klassen skulle få en relativt stærk artilleri-armering.

Typeskibet, KNM "Storm", blev søsat den 8. Februar 1962 og den 31. Mai 1963 var båden færdig. Så begyndte omfattende prøver. 1965 løb de første serie-både med små ændringer til. På grund af kosterne blev kun 20 af de planlagte 24 både erhvervet, som blev indført i flåden indtil enden af 1967. Som en af de sidste enheder fulgte P 960, KNM "Storm", siden prøvebåden med dette navn blev brudt af på grund af den stærke slid og måtte erstattes  ved en ny båd. 

Med seks "Rapp"-, 20 "Tjeld"- og 20 "Storm"-klasse-både havde Sjøforsvaret i enden af 1960erne det antalmæsig største S-Båd-Styrke af NATO.

Båd af "Storm"-Klassen med fire Penguin-Launcher på agterdækket i Nordnorge - Billede: Sjøforsvaret

I begyndelsen af 1970erne blev alle både moderniseret. De blev oprustet med ship-ship-missiles »Penguin«, seks af dem kunne medføres on bord. Dermed stod den norske S-Båd-Flotille med dens 46 enheder også våbenteknisk i spitsen af de vestlige mariner.

Bådene af de tre klasser blev fatted sammen i blandete enheder som fik betegningen TKB-Skvadroner (Torpedo- og Kanonbåd Escadre), kommandør af såden en enhed var chefen af en "Storm"-klasse-båd.

En blandet armering med missil- og torpedo-våben på en S-båd blev for første gang indført med "Snøgg"-klassen som blev bygget i 1970/71 for at afløse de våbenteknisk gamle både af "Rapp"-klassen. "Snøgg"-bådene også fik deres navne. Skrog og driv af den nye klasse var identisk med "Storm"-klassen. De højere opbygninger og manglen af radomen og 76mm-skytsen var de yderligt mest påfaldende skelnemærker. Bådene havde et taktisk-data-system inklusiv Link 11 og blev sat ind som førerbåde i blandete S-båd-grupper.

P 981 "Rapp" af Snøgg-Klassen - Billede fra Fock: Schnellboote Bd. 3

Bådene af "Tjeld"-klassen som var kommet i årene blev erstattet ved 14 nybygninger af "Hauk"-klassen i 1978 - 1980. Navnene af bådene af "Tjeld"-klassen blev taget over. 

Båd af "Hauk"-Klassen - Billede: Sjøforsvaret

Bådene  af "Hauk"-klasse var objekter af nogen flere moderniseringer i begyndelsen af den 21. århundrede hvad også lavede dem dygtig nok at deltage i NATO-Operationen Active Endeavor i Stræden af Gibraltar med fire både af den 21. MTB-Skvadron i året 2003. 2006 indtil 2007 udførte fire både af den 22. MTB-Skvadron en indsats ved UNIFIL foran kysten af Libanon. 2004 fik bådene anti-airmissiles type Mistral og tre svære MGer, Penguin-missilerne blev opgraderet og command-and-control-systemet SENIT 2000 blev forbedret. Dog blev seks af bådene allerede udført af flåden i 2006 og fire både i året derefter. De sidste fem både blev i tjeneste af flåden indtil 2008. 

Type-båden af den sidste S-båd-klasse af den Kongelig Norske Marine, "Skjold"-klassen, blev stilt færdig allerede i 1999 og undergik grundige prøver i Norge og i USA. Båden blev designet for høj fart og skulle være vanskeligt  at opdage. De tilhører til de hurtigste krigsskibe i hele verden. De opviser også høj sødygtighed og gode manøvre-egenskaber. 

Båd af "Skjold"-Klassen - Billede: Sjøforsvaret

Surface Effect Skibet (SES) er bygget af fiberglas (GfK). Mellem de to skroge bliver en luftpude bygget op ved gummiskørter, som reducerer de 270 t displacement om 50 til 80 %. Dybgangen går derved ned fra 2,3 m til 0,9 m. Luftpuden bliver produceret af to diesel-motorer. Driv af stealth-fartøjet er ved vand-jet i en GOGAG-drivmåde med to gasturbiner for mindre og to yderlige gasturbiner for høj fart og to diesel-motorer for at manøvrere. Maximumfart er 60 knob. 

Bådene har et taktisk-data-system SENIT 2000 inkluderet Link 11.

2010 til 2013 blev fem yderlige både indført i flåden og bådene blev omdesigneret til "Kystkorvetter". 

Efter udførelsen af "Hauk"-klassen af flåden har Sjøforsvaret ingen S-både mere til dens rådighed.