S-Både i den Kongelig Danske Marine - 2000 (Søværnet)

Den 5.5.1945 bestod Søværnet af torpedobådene "Havkatten" og "Narhvalen", hvorved "Narhvalen" lå i dok af Orlogsværftet i en øde tilstand og "Havkatten" havde kunnet undvige til Sverige i august 1943. Båden var rigtignok bare udrustet med et eneste 45cm- torpedorør.

Om foråret 1947 tilbod den US-besætningsmagt i Tyskland Danmark at købe 10 forhenværende tyske S-både ("S 15", "S 68", "S 79", "S 97", "S 107", "S 122", "S 127", "S 133", "S 197" und "S 306") for bare 80.000 Dollar. Dermed kunne Danmark købe 10 både for halvdelen af kosten for ti nye både. Søværnet slog hurtigt til og allerede i august kunne de første fire både blive hented af i Bremerhaven. Det var planlagt at sætte seks til syv af bådene istand, hvorved "S 15" og "S 122" skulle kanibaliseres og reservedelene blive benyttet som reservedelslager. Fra Storbritannien blev båden "S 115" købt som blev lige som "S 15" og "S 122" bare benyttet som reservedelslager. 

Ex "S 68" ("Viben") og ex-"S 97"  ("Ravnen") blev sat istand og moderniseret så sent at de tiltænkte betegninger "T 62" hhv. "T 60" ikke mere kom til at bære. Bådene fik ved indførelsen i flåden i 1953 hhv. 1955 deres navne og NATO-skrognumrene. 

For Søværnet var overtagelsen af de forhenværende tyske S-både fra den Alliererdes bestand en stor fremskridt som lavede det mulig senere at bygge tilsvarende både på danske værfter. Også førte det dertil at Søværnet måtte stille sig om til 53,3-cm-torpedoer med større rækkevide og større sprængvirkning end de gamle 45,7-cm-torpedoer, så at bare derved en kampforhøjelse blev opnået.  

1948 kunne fire videre både blive købt af USA  ("S 206", "S 207", "S 216" og "S 305"). Bådenes ankomst i København var i august 1948.

Efter deres indlemne havde Søværnet altså 12 både af den så kaldte  "T51"-klasse til dens rådighed. 

1951 kunne seks forhenværende tyske både blive købt fra Norge:

                 De 12 både af "T51"-klassen og de seks både fra Norge blev moderniseret; de fik radar og en 40mm-Bofors agter. Bådene fik fuglenavne og et NATO-skrognummer. Klassen bestod nu af 18 både og blev kaldt "Glenten"-klassen.

P 551 "Glenten" (ex T 51, ex S 306) - Billede: S. Barsdorf

I den danske flådeplan 1953 blev fastlagt at Søværnet skulde have 24 motortorpedobåde til dens rådighed. Derfor begyndte Orlogsværftet 1954 at bygge seks nye enheder med finansiel understøtning af USA. Disse både var næsten byggeidentisk med de forhenværende tyske både men havde en længere forstævn, som skulle sørge for en bedre sødygtighed, og stærkere motorer (MB 518 B). De seks både fik betegningen „Flyvefisken“-klassen. 

P500 "Flyvefisken" - Billede: Arkiv Peter Helgesen

1959 sluttede Danmark og USA en våbenunderstøtningsoverenkomst, i hvilken seks motortorpedobåde var inkluderet. Fra 1961 til 1963 blev fire både - en viderundvikling af "Flyvefisken"-klassen – bygget. Disse både fik betegningen "Falken"-klassen.

P507 "Glenten" af Falken-klassen - Billede: Søværnet

1960 tilbod den britiske Vosper-Værft to gasturbine-torpedobåde til Søværnet, som skulle opnå 50 knob. 1961 blev kontrakten for to sådanne både godkendt. Bådene fik navnene "Søløven" og "Søridderen" og betegningen "Søløven"-klassen. Disse både var glidere og derfor hurtigere men i dårligt vejr mindere sødygtige end motortorpedobådene.

I samme år fik Danmark F 104-jagtfly for ialt 375 mio. kroner, men måtte give de sparede penge ud for Hæret og Søværnet. Derfor kunne fire yderlige gasturbinebåde af "Søløven"-klassen blive bestilt. Bådene blev også kaldt GTBer (gasturbinebåde) eller gasbåde.

P510 "Søløven" - Billede: Michael Bern Martens

1968 planlagte Søværnet igen a bygge nye motortorpedobåde. Siden bådene af Østblokken var artilleristisk overlegen de hidtilige både i kaliber lige som i ildledning blev værdi lagt på en stærkere artilleri-bevåbning i modpart til de 40mm-skytse af de hidertilige s-båd-klasser.

Operationscentralen og radiorummet skulle blive arrangeret i banjerdækket, så at der var bare lille plads for maskinanlæget med en bådlængde fastlagt på 45 m, hvad understøttede udvalget af gasturbiner i stedet af de meget større diesel-motorer. Som manøvre-driv og for langsom fart blev to diesel-motorer krævet på de ydre drivaksler. Den svenske „Spica“-klasse stod gudfar ved de danske overvejelser. 

Siden Danmark forfølgede et egen system for automatisk datatransmittelse og -evaluering blev DEPLO (Danish Electronic Plotting System) i tilslutning til det svenske EPLO i stedet for et NTDS inført i mange NATO-enheder - f.e.  SATIR, AGIS und PALIS i tyske enheder - planlagt for den nye bådklasse. 

Projektet havde "TB-68" som arbejdsnavn. 1971 blev de nybygninger skrevet ud og Frederikhavn Værft og Orlogsværftet avleverede et tilbud hver. 1972 blev otte både bestilt ved Frederikshavn Værft. Den første båd blev indført i flåden den 19.10.1974. I 1973 blev to yderlige både bestilt ved værftet. Bådene fik navne af danske søhelter og fik betegningen"Willemoes"-klassen, i Danmark blev de også kaldt "Søheltenes Skibe" (sammenlign med same titel under Litteratur). Med denne bådklasse blev den svenske trådstyrede torpedo TP 61 indført i Søværnet.  1977 blev bådene oprustet med Harpoon-systemet. Derfor blev de agtere tropedorør demonteret. Også blev  bådene oprustet med STINGER-missile, SEAGNAT-SRBOC og DESMO-ESM-system. 1987 til 1989 blev bådene oprustet med det nye TDS (Tactical Data System af firma Terma A/S). Den 10. og sidste båd af klassen, P 549 "Suenson", blev indført i flåden den 10.08.1978. 

Museumsbåd P547 "Sehested" af "Willemoes"-klassen på Holmen/København - Billede: Sandro Kleinert

I året 2000 udgik alle både af "Willemoes"-klassen af flåden og blev erstattet ved patrouille fartøjene af "Flyvefisken"-klassen (StanFlex 300).

De 14 både af Standard Flex 300 serien 1 til 3 - betegnet som patrouille-fartøjer af Flyvefisken-klasse i Søværnet - blev bygget ved 1987 bis 1996 bei der Danyard A/S, Frederikshavn, fra 1987 til 1996 som multifunktionelle både med udskiftelige container. Oprindeligt var tre ruller planlagt: Farvandovervågning, Mine-Rydning, Kamp. Senere blev også rullerne Opmåling og Forureningsbekæmpelse tilføjet.

Skrogen (længde 54 m, bredde 9 m, dybgang 2,5 m) blkev bygget af glasfiberforstyrket plastik. Hvad lked dertil at bådene blev kaldt "plastikbådene" i Søvænet. 

Som udrustning for alle ruller fik bådene et command systsem (CCCI-System af SAAB Systems og TERMA Electronic), radaraparater (Long-Range Air-Surveillance, Surface Surveillance og Navigationsradar) og de fastinstalerede SAAB CTS 36-sonaraparater.

For alle ruller foruden forureningsbekæmpning var en 76mm Oto Melara hurtigfyrende kanone on bord.

All yderlig våben og sensorer blev installeret on bord i standard-containere af størrelse 3 x 3.5 x 2,5 m.

For rullen kamp belv båden udrustet med to 533mm-torpedorør for  Bofors TP613 torpedoer og for rullen ubådbekæmpelse med anti-ubåd-torpedoer og dybvandsbomber. For udlægning af miner var mineskinner om bord for 60 bundminer.

Drivet bleb bædene af a kombineret diesel- og rasturbine-anlæg (CODAG), a General Electric LM500 gasturbine (5.450 PS) virkede på mellemakselen, to MTU 16V 396TB94 dieselmotorer virkede pæde to uden-aksler med indstillige propeller.

P 550 "Flyvefisken" - Billede: Søværnet