Die Schnellbootseite - Grundseite DK

Ved vraget er der et stort antal af lille og store seværdigheder som vil vække interessen af dykkere med ambitioner.

Men forsigtig, i omgivelsen er den hel masse sportsejlads og ikke alle fritids-kaptainer er kendetegnet dermed at de kigger ud til dykker-fartøje eller dykkere i vandet.

I de første dage af Maj 1945 gik den Anden Verdenskrig i Europa til dens ende. I Vesttyskland marchede de Amerikanske og Engelske panser-kolonner uopholdsom i retning nordøst mens de Russiske tropper lavede deres sidste stormløb mod Berlin. I begyndelsen af måneden begyndte Feltmarskal Montgomery i sin kommando-tog kapitulationsforhandlingerne med tyske repræsentanter. Derefter skulle alle tyske flåde-enheder i de nordlige vande mellem Sundet og Store og Lille Belt stille ind alle krigeriske handlinger, løbe ind i den næste havn og blive overgivet henholdvis udleveret uden kamp til de Allierede.

Fredag den 4. Maj 1945, bare nogen dage før den ubetinget kapitulation af det tyske krigmaskineri befandt sig S-båd S 103 i planquadraten AO 77, bedre sagt i den sydlige del af Lille Belt foran Als i nærheden af Mommark, når den blev indtaget af dens skæbne.

De 62 allierede flyvere af type Hawker Typhoon, MK31 De Havilant Mosquito FB VI og P51 North American Mustang og P47 Republic Thunderbolt lige som B24 bombere af type Consolidated Liberator af den 2nd TAF (Tactical Air Force) og den Air Strike 9. USAAF/XXIX. T.A.C. (United States Army Air Force/XXIX. Tactical Air Command) tilhørede til Banff Strike Wing Coastal Command stationeret i det skottiske Banff og var tildelt til RAF-Sqadroner 143, 235, 248, den 333 exilnorske squadron og den RCAF Squadron 404. De understod til dette tidspunkt Wing Commander William (Teddy) Pierce. De skulle stadig føre igennem bevåbnede reconnaissance flyveture over de danske vande og de havde ordre at gribe an alt hvad bevægede sig på vandets overflade. Til denne enhed tilhørte også 3 havsnød-redningsfly af den britiske fly-fremstiller Vickers af type "Warwick ASR/Mk I" som var indsat som havsnød-redningsfly og var udrustet med en redningsbåd og to 1.850 HK (1.380 kW) Pratt & Whitney motorer.

S 103 blev tilfældig opdaget gennem et hul i skyerne. Wing Commander Christopher Foxley-Norris (+ 16.03.1917, + 28.09.2003) den kommanderende officer på stedet gav straks angrebs-ordre hvorpå båden med det samme blev grebet an med raketer og bord-våben og forsænket. Den til en senere tid opstilte forsænkningsrapport af RAF giver fuldstændig oplysning om successen: "Mindst ti raket-træffere over vandlinien, mange træffere af bordkanoner, båden exploderede, ladt tilbage ligende stopped og stærkt brændende."

Noget videre sydpå blev nogen minuter senere ved de samme flyvere også U 2521 i en kort ujævn kamp forsænket lige som U 236 blev stærkt beskadiget.

31 år skulle gå ved , indtil det sidste kapitel af S 103s historie skulle blive skrivet. Ved Langelandfortet på øen Langeland blev der holdt en foredrag om farlige gods på stranden og i vandet. Til de blandede tilhørere hørte også medlemmer af den lokale dykke klub. Efter foredragen blev den foredragende kontakteret af præsidenten af dykke klubben. Han forklarede at medlemmer af klubben ofte dykker ved vraget af en tysk S-båd sydøst of Mommark. Han mente at disse dykke-gange var meget beuroligende siden efterladt ammunition og ammunitions-dele var endnu meget farlige.

Et par dage senere lavede den danske søfarts-minetjeneste opmerksom på vraget og oversandte dens "Decca"-position. I de danske søkort var vraget ikke fortegnet, hvad var ikke underlig på grund af vanddybden af 30 m over vraget fordi der var ikke at regne med en fare for skibsfarten. Et opmålingsskib af det danske søværn vom var udrustet med til den tid moderne opmålingsredskaber blev nogen tid senere sendt til positionen. Det iste sig at under vand lå et vrag på bunden af havet. En marine dykker gik ned og kunne rapportere efter opdukningen at det drejede sig om en tysk S-båd af krigens tid og at den endu var udrustet med torpedoer. Varget lå på havets bund i en dybde af 33 m ca. 3 nm sydøst af Mommark og ca. 2 nm foran kysten af øen Als. Ammunitions-Ryddetjenesten blev beordret at undersøge muligheden for at sprænge vraget eller ammunitionen. Uheldigvis der var et problem, siden i umiddelbar nærhed forløber et undervandskabel hvorfor muligheden for en sprængning blev for det første forkastet igen. Derpå blev for positionen af vraget givet et forbud for ankring og fisking i en omkreds af 0,5 nm.

Vraget blev senere visiteret af dykkere fra Ammunitions-Ryddetjenesten. Men denne gang konstaterede man efter nøjagtige undersøgelser at i nærheden af båden der befandt sig også nogen undervandsbomber.

Disse aktivitæter blev observeret af nordtyske og danske medier såden at også den "Tyske myndighed for underretningen af næste tilhørende of faldne af den forhenværende tyske Wehrmacht" med hovedkontor i Berlin fik at vide om det.

Myndigheden som er dediceret til at oplyse skæbner af soldater satte en efterforskning i gang siden det pågældende arkivmaterial af mange orlogskibe blandt andet også af S 103 er blevet tabt. Efter mange bestræbelser fandt man endelig et overlevende besætningsmedlem. Overmaskinist Hans Schott boede i Neuss og kendte videre 9 overlevende derved radiomanden Hans Grote, maskinisten Ludwig Dumesnil lige som den sidste chef, Oblt.z.S. Hans Wulf Heckel.

"Bubblewater Tauchservice" kunne sætte sig i forbindelse med den forhenværende chef af S 102, Oblt.z.S. Heckel, personlig og fik at vide den sandte historie af den sidste fart af S 103.

På denne måde vil vi gerne takke herr Heckel hjertelig for de meget venlige og informative oplysninger.

Den 02.04.1945, det var en ondsdag, en solrig dag, jeg tog kommando af det i det danske Svenborg liggende torpedobåd S 103. Tjenesten om bord var godt kendt til mig, siden jeg havde været chef og divisons-kommandør af en torpedobådflotille i Middelhavet. Med undtagelse af nogen få krigserfarne soldater var S 103 bare bemandet med unge uerfarne soldater. På plankerne af denne båd blev nogen af ungerne først til rigtige mandsfolk.

Uden muligheden at give dem en basisuddannelse fik jeg to dage efter min ankomst som den eneste fronterfarene chef ordren at sejle det ved den 2. S-Båd-Skole-Flotille liggende båd til Flensburg for at undersøge om de engelske tropper allerede havde stødt foran dertil. Fordi man vidste bare med sikkerhed at de havde allerede gået over Eiderfloden.

Trods mine betænker som jeg bar frem ved højere myndighed fik jeg ordre at løbe ud. Det var næsten til 100 % sikker at vi ikke kunne opnå Flensburg udetekteret. Besætningen var ikke dannet ud, rulletjenesten on bord kunne ikke blive udført effektivt. Men ordre var ordre og derfor løb vi ud den 4. Mai 1945 omkring 14:00 h, ved overskyet og delvis meget regnrigt vejr. Om bord var 32 personer af hvilke to ikke tilhørte til besætningen og skulle bar bringes til Flensburg. Luften over Danmark og Nordtyskland var stadig fyldt ved fjendtlige flyvere.

Stadig søgte jeg himmlen af med min marine kikkert. Trods alle forsigtigheds foranstaltninger som kunne blive foretaget under de til den tid herskende omstande, f.e. dobbelte udkig, alle fegtnings stationer bemandet, våbene færdig ladet og krigsmarchtilstand udføret blev vi efter ca. 1 time efter vi havde forladt det danske Svendborg rustet ved en explosion og mange træffer. Gennem et hul i skyerne havde fighterbombere opdaget os og jagten var i gang. Det første angreb med raketer landete en fuld træffer direkte bag brohuset og i samme tid fik vi ved bordvåben skydning mange små træffere. Uheldigvis var den fordre 2 cm/65 antiluftskyts model 1930 af firma Rheinmetall lige som den agtere 3,7/C 38 antiluftskyts af båden og en stor del af besætningen faldet ud ved de første træffere. Vores andre våben (2 MG 34 og 2 MG 42) også faldt ud i relativ kort tid, så at vi ikke kunne forsvare os mere. Kampen var tabt inden det første angreb var over.

Sidemotorene var faldet ud og middelmotoren løb bare på nogen få cylindre. Vi var bare indskrænket manøvredygtig.

I de følgende minutter blev vi angebet af seks fighterbombere, to to-motoret og fire viere-motoret, indtil båden synkede kort tid derefter. Det var en rent skiveskydning.

12 reddet eller usåret besætningsmedlemmer, hvortil jeg også tilhørte, måtte redde sig svømmende og delvis klamre sig med en hånd til et redningsflåde. Efter tre quarter af en time i det meget kolde vand blev vi fisket op af en lille fiskerbåd, som havde observeret kampen fra i land. Man bragte os i land, forsynede de sårede of delvis meget underkølte besætningsmedlemmer. Man gav os varme dækker, mad og logis.

Lige efter vi havde opnået øen Als så jeg foran den tyske kyst en U-båd (måske U 2521, båden af Oblt.z.S. Joachim Methner) som blev grebet an af mere end 30 fighterbombere og blev stærkt taget under fyr. Denne båd gik det ikke bedre end det gik min båd. Overmagten af flyverne var simpelthen for høj. U-båden havde næsten ingenting at sætte imod fjenden. Efter håbløs kamp U-båden blev den underlegne til den fjendelige overmagt og synkede til bunden af Østersøen. Af chefen af en minestryger som lå velskyttet for anker fik jeg at vide, lige efter jeg kom om bord af den, at fra 08:00 h den næste dag der ville være våbenstilstand. En sten faldt af mit hjerte.

Skibsværft	Schlichting Werft/Travemünde, byggenummer 1003
Type	Schnellboot type 38 (Lürssen design)
Længde	34,94 m
Bredde	5,28 m
Dybgang	1,67 m
Kraft	3 x 2000 HK maximum, 3 x 1500 HK march-fart
Motorer	3 x Daimler MB 501/20 Cylindre/ Boring 185 mm/ Hævning 250 mm
Max. Propel omdrejning	1630 O/min
Max. Fart	39 kn (omtrent 72 km/h)
Aktionsradius	700 nm på 35 kn
Tankindhold	13500 ltr
Diameter af Propel	1, 23 m
Ror	Effect ror /special ror af Lürssen Werft

Der er idag mange veje at komme til vraget af S 103. Den bedste og sikkerste af alle muligheder til at komme til et prægtig og sikker og ubesværet dykkegang består deri er at betro sig til en professionel tilbudsgiver fordi det er ikke tilstrækkelig at bevåbne sig med et GPS mobil telephon og en båd og forsøge at finde vraget. Man behøver nok nogen erfaring på emnerne navigation, sømandskab og skibsføring og de andre skikker og betingelser af vragdykning som ikke er ubetinget at sammenligne med dykning i den hjemmelige sø eller lignende.

Som alle steder i Østersøen er vandet grønt og går med tiltagende dybde når man nærmer sig 33 m markeringen over i mørke. Afhængig af vindretningen er der at regne med mere eller mindre strømning. Der er mange dage med god sigt (over 7 - 8 m) og der er dage med mindre end 1 m sigt. Der er altså tilstrækkelig mange forudsætninger for at opleve en prægtig dykkegang ved vraget. Bunden af havet rundt S 103 er nok kedelig. Et lille stykke fra båden bliver mudderen tyk. Der i denne mudder ligger sikkert en hel masse ammunition eller dele deraf som ikke detonerede ved angrebet på S 103.

S 103 er et prægtigt vrag som er i god tilstand og ikke opviser beskadigelser fra slæbenet eller lignenede.

Det mest påfalende ved denne båd var de to store torpedorør på bagbord og styrbord side of skrogen. Desværre er disse torpedorør i ét træk med ammunitions-rydningen samt deres explosive indhold ved simpel og grov voldsomhed blevet fjernet totalt fra vraget. Den 2 cm/C38 antiluftskyts midskibs bag styrehuset skal have blivet fjernet ved en dansk dykker klub uden at have lov for det, den skal eller også have blevet beslaglagt ved en dansk myndighed og bragt til København og kom senere på en eller anden måde tilbage til Sønderborg, men det er rygter.

S 103 er tilsyneladende vagtsom endnu fordi løbet af antiluftskytset viser stadig truende til himlen. Vraget tilsyneladende venter endnu på en fjende som vil alrig komme undtaget i form af røvedykkere. Desværre kan båden dog ikke forsvare sig imod denne slags fjender. En skam.

På vraget er endnu den 3,7 cm antiluftskyts ( det kunne også være en 4 cm skyts) på en enkelt lavet på agterskibet. Et håndhjul for at styre skytsen kan endnu bevæges en del. Løbet er blevet hjem af fredelige og nogen skønne undervandsplanter.

Det fordre tunge maskingevær blev kort efter vraget blev fundet bjærget af danske dykkere og er forsvundet siden, men den kredsformede brønd på forskibet i hvilken det har befundet sig, er endnu godt at se. Noget mere agter kort foran styrehuset er tre nedgange. De fører til underofficersrummet, oversergentrummet og til navigationsrummet. At dykke ind i disse er næsten umulig. Rummene er alle meget fyldt med sand og at dykke med dykkeudrustning gennem de snævre nedgange skulle blive undgået ved ansvarsbevidste dykkere.

Med nogen akrobatik kunne man dykke ind i styrehuset men giv agt det er meget meget snæver. Og man ville ødelægge en hel masse bevoksning. Det er helt tilstrækkeligt at kigge gennem brohusvinduerne eller de skotte på siderne. Med nogen phantasie kunne man under en tyk skorpe af søpokker og muslinger endnu kende rattet. Direkte ved siden af det er endnu en del af maskintelegraphen.

Lige bag styrehuset kan man se middelmaskinen. Desværre er også maskinrummene allerede meget fyldt med sand. De store forbrændingsgasrør af ca. 300 til 400 mm diameter er dog delvis godt at kende. I det hele havde båden tre motorer af type Daimler MB 501 med hver 20 cylindre og en samtlig hævde af 134,4 l. Ved disse motorer kunne båden opnå en beagtlig hastighed hvad giver ret til betegningen "Schnellboot". På agterdækket ligger to cylindiske containere. Den ene er blevet rivet ud af sin fastning, den anden ligger halv ved siden af den. Disse containere var, som chefen siger, sandsynlig ekstra dieseltanks fordi nogen af disse både var indsat ved evakueringen af flygtlinger fra Østregionerne.

Som allerede sagt S 103 er altid værd et besøg, men det gelder, som også ved alle andre dykkegange, at være meget opmerksomt her, fordi også efter den omtalte ammunitions-rydning kan en del af ammunitionen være om bord eller i omgivelsen. Det er udtrykkeligt advaret at ankre eller fiske i omkredsen af mindst 0,5 nm.

Skulle nogen person vide mere om dette vrag og ønsker at lave nærmere angivelser om dette vrag eller har måske billeder så ville vi være meget taknemmelig hvis han ville dele sin viden henholdsvis sine billeder f.e. via E-mail med os.

Brug af textene og billederne også delvis uden vores forrige skriftlige samtykke fornærmer bestemningerne af forfatterens ret og er dermed ulovlig. Det gælder særlig også for alle rette af udnyttelsen som kopering, oversætning eller brug i elektroniske systemer. På vores hjemmeside bliver registerede varemærker, handel navne, brugsmodeller og logoer brugt. Også når disse er ikke kendetegnet som sådanne, gælder de passende lovlige bestemmelser.